HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

190

Bidrag til Københavns Topografi.

a. D et s y d lig e A fløb . Den s y d lig s te af R e n d e r n e førte fra Peblinge­ søens sydøstlige Hjørne indtil den ældste Fæstningsgrav. Dens Løb var omtrent retliniet langs den nuværende G y ld e n lø v e s g a d e s Nordside fra Søen til B o u le ­ v a r d e n . Fra Dokumenter og ældre Kort er det vel kendt, at Renden faldt i Fæstningsgraven tæt norden for J e rm e r s T a a r n ; den nævnes første Gang 15701), da den kaldes »den Grav fra den Dæmning ved Jer- mer Skanse og ned til St. Jørgens Sø, som er en tør Grav«. Øjensynlig har Peblingedæmningen paa dette T idspunkt været gennembrudt, og Ladegaardsaaens Vand har søgt over i St. Jørgens Sø og gennem sit gamle Leje ud til Stranden, thi Borgmester Jørgen Persen, der lejede Graven af Byen, forpligtede sig til at lægge en Dæmning mellem St. Jørgens Sø og Graven, d. v. s. han istandsatte Peblingedæmningen. Jordebogen af 1620 omtaler den nye hvælvede Bro over Renden2); ældre Kort vise, at den laa over Renden tæt op til dens Ud­ løb i Stadsgraven. Renden blev nedlagt og den hvælvede Bro nedbrudt i Frederik III’s Tid, da Fæstningen blev forbedret efter Belejringen. Ved Grund undersøgelser i G y ld e n lø v e s g a d e har R o s e n k jæ r stødt paa Renden, idet de lave Lerkoter uden overliggende Muldlag3), som han har maalt ved Gyldenløvesgade Nr. 8—10, utvivlsomt ere tagne i denne. Ved Undersøgelser, som jeg i 1906 foretog sammen med Rosenkjær ved Udgravningen for Telefonkabler i Vestervoldgade, lykkedes det mig at konstatere, at der bag ved J e rm e r s T a a r n fandtes en F æ s t n i n g s g r a v , ældre end Taarnet, og til den maa Renden oprindelig

x) K.D. I p. 352. 2) K.D. I p. 619 ffg. 3) D. u. Kbh.: Tabel V p. 55 og p. 60.