HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

186

Bidrag til Københavns Topografi.

Den næste Vejbane i P e b lin g e d æ m n in g e n , hvis Overflade ligger i 15,7—16,5, og som fortsættes i Vej­ banen i G y ld e n lø v e s g a d e og i Dæmningen ved J a k o b D a n n e fæ r d s Vej, og hvis Højde stemmer med Rosen- kjærs Dæmning ved F r e d e n s g a d e , har tilladt en Fo r­ højelse afVandstanden iSøe rne og dermed i Fæstnings- ningsgravene til Kote 14—15. Herved maa Resten af Engbunden i Peblingesøen og Sortedamssøen være bleven sat under Vand, og denne Omstændighed hjælper os til at kunne tidfæste dette Dæmningsanlæg. F r e d e r i k I lod nemlig i 1524 kaste tvende Grøfter ved P e b lin g e d am m e n (o: Peblingedæmningens For­ højelse og Forlængelse til begge Sider samt Dæmningen ved Fredensgade) og en Grøft ved Stranden (o: Anlæg eller Forhøjelse af S o r te d a m m e n , den sorte Muldjords­ dæmning, tværs over Dalen ved Østerbrogade). Samtidig blev Vandtilstrømningen gennem Ladegaardsaaen forøget ved Opstemning af Lersøens nordlige Afløb, R o sbæ k , rimeligvis ved en Vejdæmning, hvor nu Lyngbyvejen gaa r1). Ved disse Arbejder blev Ryens bedste Græs­ gange »bestemmet med Damme (o: Dæmninger) og Vand«2), saaledes at Byen som Vederlag fik overdraget S e r r i d s le v M a rk , o: Fællederne og Markerne nord for disse. Forinden denne Opstemning fandt Sted, kunde Færdslen fra B r ø n d s h ø j og U tte r s le v til Byens Nørre­ port formodentlig uhindret foregaa hen over Engen, men ved Dannelsen af Sortedamssøen blev det nød­ vendigt at bygge en B ro , og vi se da ogsaa Dronning Louises Bros ældste Forgænger omtalt første Gang i 1562 under Navnet F jæ l l e b r o e n og i 1570 som L a n g e b r o.

>) K. D. I p. 333. 2) K. D. I p. 360.