HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

10

Belejringen 1658—60 og Københavns Privilegier.

som var vant til at beskæftige sig med slige Sager. En enkelt lille Ændring kom til at spille en Rolle: Tallet paa det nye Byraads Medlemmer, der oprindelig var løst ansat til 24 eller 30, foreslaas nu sat til 32 — det Tal, som senere stod i 180 Aar og som gav hele Fo r­ samlingen dens Navn. Og en vigtig Udeladelse lægger man Mærke til: Kravet om Deltagelse i Rigsraadets Forhandlinger og om Borgmestrenes direkte Referat til Kongen findes ikke. Disse politiske Fordringer ha r vel endnu paa dette T idspunkt forekommet Magistraten for radikaln. Regeringen modtog Andragendet, men der kom foreløbig intet Svar paa det. Maaske Interessen for disse Privilegier ikke var saa stærk længer, nu da Faren mentes at være drevet over. — Da lod Sven­ sken atter høre fra sig, og Spørgsmaalet om Køben­ havns Privilegier lykkedes dermed pludselig frem i for­ reste Linie. III. Karl Gustav stod paa sin Magts og sin Lykkes Tinde, da han i Februar 1658 havde sluttet Freden i Roskilde. Ingensinde før havde hans Herskerevner og hans Feltherregeni udfoldet sig som i denne Krig mod Danmark. Vidtskuende i sine Planer, lynsnar i sine Beslutninger, dristig og fast i Gennemførelsen af dem, stod ved Modsætningen til den jammerlige danske Le­ delse i endnu stærkere Glans. Hele Europa fulgte hans Færd med Beundring og Frygt. Rige og vidtstrakte Provinser havde han lagt under Sverigs K rone; nye Erobringer vinkede ham i Polen, i Brandenborg, hvor som helst han vilde føre sin sejrrige Hær hen: Han stod paa sin Magts og sin Lykkes Tinde, — men da svimlede han.