HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

154

Caroline Walter og Ferdinand Lindgreen.

Aktrice, hvis ugemene Talenter fortjener Vedligeholdelse og Opmuntring«. Efter at have modtaget denne Skrivelse henviste Magistraten Madam Lindgreen til Teaterdirektionen for om muligt ved dennes Hjælp at faa Sagen bilagt i Mindelighed. Men saa let gik det ikke, dertil var hun altfor stridbar. Hun sendte 9. Jun i en Klage til Direk­ tionen, og da hun den 17. Jun i havde modtaget Svar, indgav hun Dagen efter en ny Klage til Magistraten, hvori hun atter forlangte, at de tre Herrer Hvass, Lassen og Holberg skulde opkaldes for at svare til deres »slette, utilladelige og lovstridige Forhold« mod hende. Mellem Linierne kan man læse, hvad Direktionen havde be­ brejdet hende. Den havde svaret hende, »at min Datter nu befandt sig i sin Rolighed, saa jeg skulde linde mig i Billighed, og jeg kunde nøjes med en liden Pen­ sion, og min Datter var ikke tjent med at komme med blaa Øjne paa Teatret, hvortil jeg svarede, at i de 17 (!) Aar, hun ha r været ved Komedierne og intet haft at leve af, der kunde tilstrække, har hun ingen blaa Øjne haft og jeg dog holdt hende i Klæder og Zir, som for hende har været nødvendigt. Jeg sagde da ligeledes, at dersom Direktionen havde givet de benævnte Personer Ordre til at borttage min Datter, havde de dog vel ingen Ordre haft at traktere mig med Skældsord og Stokkeprygl. Derpaa jeg fik til Svar, det fik saa at være, og min Datter havde nu saa meget, hun kunde leve af«. Da Madam Lindgreen havde truet med Magi­ straten, havde en af dem sagt: »Hvad vil Magistraten gøre?«, »hvilket jeg med Ed kan bekræfte«. »Skal saa- dan Handling staa ved Magt, saa Gud trøste enhver ærlig Moder, hvis Datter har et glat Ansigt, ha r Teatret her Inkvisitionsret, som i de katolske Lande nu er af­ skaffet, hvor godt Folks Pigebørn blev bortsnappede uden videre Regnskab, hvortil de skal bruges. Da min