HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

128

Koleraen i København 1853.

at en Familie her kunde faa 1 a 2 renlige og sunde Værelser nied Køkken og anden Hjælp for samme Pris som den, der ellers betaltes for et usselt Kvistværelse med Adgang til el saakaldt fælles Køkken. Boligerne skulde kunne forrente sig. Et muligt Overskud skulde anvendes til Foretagendets Udvidelse og til Forbedring af de ubemidlede Beboeres sanitære Forhold. Fra Ind ­ samlingskomiteen gjorde man Regning paa c. 30000 Rbd.; til den første Driftskapital, inden et passende Laan kunde optages, vilde der endnu behøves omtrent 20000 Rbd. »Denne Sum haabe vi imidlertid endnu at er­ holde ved fortsatte frivillige Bidrag Ira Medborgere,« siger Foreningens Bestyrelse, »idet vi ere overbeviste om, at det vil staa klart for enhver, at dette Fore­ tagende er nødvendigt og godt, for den enkelte som fol­ det almindelige, og virkeligt velgørende. Naar Byg­ ningerne saaledes ved fælles Hjælp ere rejste, vil der blive sørget for at sikre Foretagendets Fremtid ved om muligt at faa det grundlagt som en egen Stiftelse med en fast, autoriseret Bestyrelse, og denne Stiftelse kan da staa som et varigt Minde om det Borgersind, der h a r besjælet Københavns Beboere, baade under og efter Epidemien.« I November udsendte Bestyrelsen et nyt Opraab. Man vilde, siges der deri, opføre »ikke et Fattighus eller en mild Stiftelse«, men »en lille Udilytterby, en Forstad«, i Indbyggertal mulig større end adskillige af Landets Købstæder. Inden et Aar var det Meningen, at Bygningshelet — som det lyrisk hedder — skulde »byde sine hvide Mure frem for de forfriskende Luft­ strømme og modtage paa sine lave Tage en fri Himmels oplivende Solstraaler«. Kommunalbestyrelsen havde for sin Imødekommenhed med Hensyn til Grunden kun stillet den Betingelse, at Fælledstykket skulde falde til­ bage til Kommunen, naar Bygningerne ikke længer be