HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

120

Koleraen i København 1853.

Smuds og Uhyggelighed baade gør Legemel kuldskært og Sindet misfornøjet. Jeg ved, at Virkningen heraf er Brændevin og Laster, fysisk og aandelig Degeneration.« Epidemien gav Tanken fastere Form. »Man kalde de hundrede Læger sammen, som for tre Maaneder siden med deltagende Iver trængte ind i Københavns inderste Indre,« staar der i et Opraab, der udsendtes 12. Novb., »som mødte den fælles Fjende paa dennes selvvalgte Grund, som med Alvor og Omhyggelighed fulgte Ødelæggelsens Fodspor, og man vil kun høre én Mening. Man høre Politiets virksomme og sagkyndige Embedsmænd, man høre de Borgere, som frivilligen under­ støttede dem og deltoge i Arbejdet, og man vil faa den samme Overbevisning udtalt. Den fattige, den arbejdende bor og eksisterer under altfor slette Vilkaar; hans Andel af Byen er saa sammenpresset, at han ikke kan aande frit, der aagres med Rummet, til Ødelæggelse for ham og med Fare for os alle.« En bekendt Litterat J. C. Magnus, der samme Efteraar i et Skrift, som hurtig ud­ solgtes og nraatte oplægges paa ny, gav nogle Billeder af Tilstandene i København den forløbne Sommer igen­ nem, havde under en af Koleralægernes Vejledning været rund t i kristianshavnske Fattigboliger. Han fortæller om sin Vandring med Lægen: »Han førte m ig først ind i en u ssel, lille, fugtig, m ed et eneste Fag V induer forsynet Kælder, der nu stod forladt, fordi P olitiet havde ladet den rømm e, men hvor under Epidem ien en Mand, Kone og fire Børn, af hvilk e Konen og et Barn døde, havde vegeteret. »Jeg betræder ikke dette Sted uden at gøre mig selv Bebrejdelser,« sagde Lægen. »Fam ilien her hørte til de u sleste fattige, det saa jeg nok; den laa i et Hjørne paa Straa, thi Senge have det Slags fattige ikke. Men her herskede saa utaalelig en Stank, at jeg ikke kunde tro andet, end at Fa­ m ilien s egen U renlighed var Skyld deri. Skønt gode Mennesker havde betroet m ig Penge til Uddeling blandt trængende, gav jeg d isse Mennesker derfor intet, m en understøttede Folk, som jeg troede vare væ rdigere, og som selv gjorde, hvad der stod