HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

117

Koleraen i København 1853.

enkelt Hus i Prinsensgade ved Nyboder. Blandt de usleste og usundeste Huse, der tidligst blev rømmede, var Nr. 330 og 331 i Amagergade, Nr. 200 og 205 i Søndervoldstræde, Nr. 94 i Pederhvitfeldsstræde, Nr. 292 i Adelgade, Nr. 368 i Prinsensgade og Nr. 438 i Rosen­ gade. Af Udflytterne blev kun faa angrebne: 30, hvoraf 15 døde, i Teltlejren paa Kristianshavn. 11 af disse Tilfælde indtraf imidlertid de første Dage efter Flyt­ ningen, og mange af Lejrens Beboere var der kun om Natten og færdedes om Dagen paa Værksteder, i det gamle Hjem eller paa andre udsatte Steder. Men Lejren laa lavt og paa ret uheldig Grund. »Staar man en Nat paa et ophøjet Standpunkt og overskuer den Tragt, hvori [den] ligger, ser man den skjult i en Sky af kolde og klamme Dunster,« hedder det i »Illustreret Magazin« 24. Sept. Teltene, som Bladet afbilder i gode Træsnit, var Opstillede i Rækker, lukkede imod den paa Terrænet nylig anlagte Spaseregang, aabne indadtil som til et stort fælles Gaardsrum, og alle af Hytteform; kun hist og her var et enkelt af bedre Snit og havde blaa eller røde Knapper foroven, f. Eks. Inspektør­ boligen. »Livet i Lejren er broget nok, man er jo her til Lands ikke vant lil at se Beboerne udrette deres Dont midt paa Gaden. Hist vasker man, her syr man, en er i Færd med at komme Kødet i Potten, en anden har travlt med at udbedre Panelet; li paa de fleste Steder ha r man stoppet Halm under det just ikke pløjede Gulv og gjort en Fodrand forneden af Teltet med det samme Fuglerede-Materiale, for at sikre sig mod Vejr og Vind inde i Hytten, saa godt som Halm kan sikre.« Cigarrygning var forbudt mellem Teltene. Brandlygterne fra Nikolaj Taarn blev brugt til Belysning af Teltbyen om Aftenen, naar det ikke var Maaneskin. Ved dens Lasaretter var der hejst grønne Flag. Maleren

Made with