HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_I h5
30
Københavns Vækst og Udvidelse.
Et saa iøjnespringende Resultat af Enevoldskonger nes Bestræbelser for at centralisere alt i Hovedstaden maatte selvfølgelig give Stof til Eftertanke, vække Mis fornøjelse og Kritik og endelig fremkalde det Spørgsmaal, om ikke hele denne Bestræbelse var mere til Skade end til Gavn for Riget i dets Helhed. I Slutningen af 18. Aar- liundrede drøftedes dette Spørgsmaal med en Iver og Interesse, der drog Næring fra mange Sider: National økonomer angreb eller forsvarede Regeringens Politik; norske og danske Provinskøbstæder klagede over det Tryk, den begunstigede Hovedstad lagde paa dem, og gammeldags vante Moralister raabte op om den Fo r dærvelse, som København mentes at være Hjemstedet for. Af den Fejde, der førtes for eller imod København, lærer vi B e f o lk n in g e n s Syn p a a H o v e d s ta d e n at kende. Allerede i »Danske Atlas« fra 1764 kommer disse Overvejelser frem. »Om det er godt for Staten i Almin delighed«, hedder det, »at just eeu Stad saaledes beriger sig paa alle andres Omkostning, det er et andet Spørgs maal, som af de fleste og bedste Statister benægtes. Engelsmanden ha r længe siden klaget at L o n d o n , og Frantzosen at P a r i s var bleven alt for stor, saa de truede Resten med Ødelæggelse, efterdi Pengenes eller de almindelige Kræfters Circulation synes at kunne ud rette langt mere, naar deres Omløb var fordelt i det ganske Legeme, end naar de bendrages næsten alene til eet Sted i Statslegemet, ligesom dette deraf ogsaa tager Anledning til desto mere Overmod og Overdaadighed«. Til Forsvar for den store By peger »Danske Atlas« kun paa det før nævnte Forhold, at der igennem Kø benhavn gaar saa mange Penge ind i de offentlige Kas ser: Told, Konsumption og Accise beløber sig i Hoved staden til omtrent 400.000 Rdlr. aarlig. »Heraf ses, at dersom København maaske misundes af nogle andre
Made with FlippingBook