HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_I h5

245

En af Stadens 32 Mænd.

gravet paa Nicolai Kirkegaard i Byen, men hvilken Slag­ ter der nu banker Kjød paa hendes Grav, ved jeg ikke. Min Fader, som var Brændeviinsbrænder, var bleven al­ deles ruineret og sat ud af Virksomhed, og jeg i Fo r­ ening med en fire Aars yngre Syster | : som for en Deel Aar siden er død : | blev under simpel Emballage med Skibsleilighed sendt over til en Familie til videre Op­ dragelse i Jylland. Foruden den fornødne Proviant for Reisen bestod mine Reisepænge i 7 $ 8 p i en ny Læderpung, og den første Udtælling jeg gjorde deraf var til to Honningkager for mig og min Syster paa Toldboden, forinden vi gik til Søes. Jeg havde ikke før været i Besiddelse af saa mange Pænge, og troede nu ikke at behøve at spare. Men dette var da ogsaa det eneste Udstyr, mine Forældre kunde give deres 2 Børn. Efter 4 Dages Seilads ankom vi i god Behold til Colding, hvor min Syster blev modtaget af en Tante i det Slesvigske og jeg blev af en Onkel, som var i Besid­ delse af en lille Bondegaard, befordret til Vamdrup Sogn, 2 Miil Vesten for Colding. Denne Onkel havde selv den Gang 3 Børn, og min Faster formerede Huuset aarligen med fleere, hvorefter jeg selv snart blev den Syvende. Som Følge deraf var og blev denne Faster mig mindre god, eftersom jeg var fuldkommen til øvers i Flokken, og jeg maa tilstaae at jeg tilbragte der 7 kummerfulde Aar. Strax ved min Ankomst til Stedet maatte jeg, som et fremmed Væsen fra Hovedstaden og ukjendt med Land­ væsenet, tjene til Spot for den, isærdeleshed til den Tid, raa og uvidende Ungdom, hvis pludervælske Bondesprog jeg neppe kunde forstaae. De forundrede dem meget over min Dumhed deri, at jeg ei en Gang vidste hvad »Dauvre — Unnen — og Natter« var for Noget, efter­ som disse Deele dog fremkom hver Dag paa Bordet; paa ordentlig dansk var det: Frokost — Middags og