HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_I h5

222

Stadsfysikatet i København.

sikkert har ikke kunnet optyses herom , og pladsen havde vel også en helt privat karakter. Hvor vidt sundhedskollegiets udtalelse om , at det ikke altid var heldigt, at stadsfysikus havde sæde i kol­ legiet, hvilket (med et par års afbrydelse) havde været tilfældet siden dets oprettelse 1803, ha r været rettet imod den døde Lund eller haft sigte på hans forventede efter­ følger Hoppe, er ikke godt at afgøre. Sikkert er det kun, at Hoppe, trods adskillige vakancer i kollegiet, først blev medlem af dette 12. Ju li 1843. Af ny bestemmelser vedrørende stadsfj^sikatet kom der under Hoppe kun få; det blev pålagt stadsfj'sikus at modtage og statistisk bearbejde de lister, som lægerne nu skulde indlevere over revaccine­ rede og behandlede koppepatienter, og desuden at påse, at de prak­ tiserende læger i København afgav periodiske beretninger om den epidemiske status i hovedstaden. Det faldt i Hoppe’s fod som hovedstadens sidste stadsfysikus at skulle tage kampen op med en smitsot, hvis voldsomhed byen ikke havde oplevet siden pesten 1711: koleraepidemien 1853. Allerede to år inden dens udbrud blev der ved kgl. kommissorium 12. Marts 1851 oprettet en overordentlig sundhedskommission, i hvilken stadsfysikus Hoppe og dr. med. E. Hornemann fik sæde som lægekyndige medlemmer; den afværgede ikke faren, og dens virksomhed blev stærkt kritiseret. Få år efter, ved lov 4. Marts 1857 om bestyrelsen af Københavns kommunale anliggender, blev disse helt forandrede og stadsfysikatet som kgl. embede nedlagt. Sundheds- og renlighedspolitiet blev lienlagte under ma­ gistraten, og ifølge § 11 skulde der ansættes en stads­ læge. Loven selv skulde træde i kraft 1. Jan . 1858, og 30. Dec. 1857 blev der derfor udstedt en vedtægt, ifølge hvis § 3 sundhedsvæsenet og den offentlige renlighed blev henlagte under magistratens fjerde afdeling, medens § 9 lyder således: »For stadslægen bliver instruktion