HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_I h5

220

Stadsf}Tsikatet i København.

ligesom det med den lægekyndige borgemester i 1801 atter hurtigt blev opgivet. I 1823—24 herskede der efter mange års forløb atter en stærk koppeepidemi i København, hvorfor der blev nedsat en særlig kommission til dens bekæmpelse, og denne foreslog i Dec. 1825, at der skulde ansættes en fast læge, der under epidemier kunde gå i karantæne med de syge og uden for disse assistere stadsfysikus. Forslaget anbefaledes af sundhedskollegiet, men fandt først sin afgørelse 10. Nov. 1826, da reservemedikus N ik o la i C h r i s t i a n Mø h l fik bestalling som adjunkt ved stadsfysikatet med en gage af 400 rdl. Da Møhi 6. Jun i 1829 blev lektor ved universitetet, søgte han om at måtte beholde adjunktposten, men 22. Sept. 1829 re­ solveredes, at adjunktposten ikke måtte forenes med no­ get andet embede, og posten blev derfor opslået vakant i Okt. 1829. Den søgtes af J. L. Drejer, S. M. Trier, H. K. Marcher, P. C. E. E. Rafn og B ø rg e A n to n H o p p e , der fik bestalling 13. Jan . 1830. Straks efter L und ’s død 15. Febr. 1832 indgik sund­ hedskollegiet med følgende ret mærkelige forestilling 2. Marts 1832, altså inden der endnu var udnævnt en ny stadsfysikus: »Ligesom det hidtil ikke har været nogen regel, at stadsfysikus i København skal være medlem af sundhedskollegiet, endskønt denne embedsmand til visse tider har tillige haft en sådan post, således må man efter overvejelse af de omstændigheder, der tale for og mod, at samme embedsmand er medlem af kollegiet, være af den formening, at han rettest ikke bør være det. Det antages nemlig [ikke] alene, at stadsfysikus, som sådan, er sundhedskollegiet subordineret, men og desuden, at det ikke er ganske passeligt, at han deltager i eller er til stede ved alle kollegiets deliberationer, der undertiden angå sager, som enten umiddelbart vedrøre hans egne pligter og forhold, eller hvis udfald umiddelbart kunde have indflydelse på ham eller hans stilling. Derimod var det efter vor formening godt, at kollegiet kunde tilkalde stadsfysikus som assessor — lig assessores pharmaciæ i far­ maceutiske anliggender — i de tilfælde, hvor det måtte anses nyttigt