HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_I h5
158
Den murede Galge paa Vesterfælled.
Paa et gammelt Billede af denne Scene ses Stejlerne med Galgen i Baggrunden og Byens velklædte Borgere staaende derved og med stor Interesse iagttagende de parterede Legemer. En Herre ha r endogsaa en Kikkert for Øjet og retter den op imod det ene Hoved.1) Saa- ledes laa disse uhyggelige Levninger et Par Aar. Endnu i 1774 fortæller et Øjenvidne, at han ha r set dem. Om sider blev endelig Hovedskallene og de Knogler, som Himlens Fugle og Forraadnelsen havde levnet, nedgra vede paa Stedet. At blive lagt paa Stejle hørte nemlig efter den Tids Klassifikation med til de uærlige Straffe, d. v. s. at Delinkventerne ikke maatte begraves i indviet Jord, derfor maatte Pesthusfælleden i sit Skød gemme Resterne af de to Grever. Hvad nu den murede Galge angaar, kan det bemær kes, at dens Aar ikke blev mange, efter at den havde været Genstand for saa stor og saa uhyggelig Opmærk somhed. I Aaret 1779 indgav Byens Magistrat til Kongen en underdanigst Forestilling om at maatte sælge den til Nedbrydning og at lade Indtægterne derved tilflyde Sta dens Kasse, og denne Forestilling blev, efter at være an befalet af Kancelliet, taget til Følge af Kongen. — I sin Begrundelse for det paatænkte Salg henviser Magistraten til den Forandring og Formindskelse i Brugen af Galge- Straffen ved den civile Jurisdiktion, som ved Forordn, af 27. April 1771 var indtraadt. Denne Forordning be stemte nemlig, at »i de Tilfælde, hvor de, som ha r be- gaaet sær grove og kvalificerede T y v e r ie r , hidtil i Følge Loven er dømte til at miste Livet, der skal de efterdags alene dømmes til at kagstryges, have Tyvs-Mærke paa 2) De to Henrettelsesbilleder samt Tegningen af den murede Galge er laant fra Dr. Villads Christensens Artikkel »Dødsstraffen« i »Det ny Aarhundrede«, 1. Aargang 2det Bd., hvorfra ogsaa nogle af de her meddelte Oplysninger er tagne.
Made with FlippingBook