HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_I h5
117
København under Belejringen 1807.
l ie r n e skulde været førte til Holsten, men paa Grund af Bæltets Spærring kom de ikke længere end til Sorø, hvor daværende Amtmand Stemann lod dem nedlægge i Mogens Gøes Ligkiste. Det kongelige Guldservice blev nedgravet i Haven paa Gisselfeldt. II. Den 16. Aug. var Englænderne gaaet i Land ved Vedbæk. Der blev fra dansk Side ikke foretaget noget for at hindre dem deri, — man havde ligesom ikke rig tig troet paa, at det skulde blive Alvor. Selv den Øverst kommanderende delte denne sangvinske Forhaabning: En smuk Sommeraften, da General Peymann fra Cita dellets Volde saa ud over Sundet og den engelske Flaade, sagde han til sin Ledsager: »Det aner mig stedse, som der kommer engang en Ordre til hine Skibe at sejle bort, og ikke angribe os. Hvi skulle de ellers ligge saa rolige?« *) Men desuden var det den almindelige Mening, at Englænderne for deres egen Skyld nok vilde vogte sig for en Landgang. I København hørte man daglig den Talemaade: »Lad dem bare komme i Land, saa har vi dem!« Man havde jo endnu 1801 i frisk Minde. Den gang havde man dristig bundet an med den engelske Flaades Veteraner, anførte af Tidens største Søhelt. Hvor meget mindre skulde man da frygte en engelsk Land hær, sammensat af Lejesvende og misfornøjede Hanno- veranere! Man havde endvidere fra 1801 en Forestil ling om, at de engelske Granater ikke duede. Det var »svenske« Bomber, sagde man; de knaldede i Luften og gjorde ingen Skade. De sagkyndige mente vel, at denne Iagttagelse for saa vidt var rigtig, som det i Sla*) Thom. Bruun: Kiøbenhavns Beleiring, S. 57.
Made with FlippingBook