HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_I h5

99

København under Belejringen 1807.

part af Peymanns Udnævnelse blev tilstillet Københavns Magistrat, der altsaa fra nu af skulde betragte ham som sin øverste Foresatte og efterkomme alle hans Ordrer. Magistraten gjorde dette a fe n god Vilje. Den gamle General var agtet og afholdt i Byen, og den borgerlige Øvrighed var ikke mindre ivrig end den militære for at faa alt i den bedst mulige Stand til Stadens Forsvar. En Samvirken, der stod sin Prøve under de vanskelig­ ste Forhold og ikke brast paa noget Punkt, kom snart i Stand. Alle kappedes 0111 at gøre deres yderste, og da Ulykken ikke kunde afvendes, bar de den alle med samme Taalmodighed. Den ene søgte ikke at skyde Skylden paa den anden. Det er i Virkeligheden forbavsende, med hvilken Hurtighed de mangfoldige Forberedelser blev gjorte til at gaa en Indeslutning i Møde. Enhver Ordre fra Pey- mann bliver øjeblikkelig sat i Værk af Magistraten, — undertiden foregriber den endogsaa hans Ønsker, eller den kommer selv til ham med Forslag og Tilbud, for hvilke Peymann altid har en venlig Tak. Den sædvan­ lige langsomme og omstændelige Forretningsgang i Ma­ gistraten er som blæst bort: En Resoluthed og Virke­ lyst er traad t i Stedet, der tydelig nok ikke er dikteret af undersaatlig Pligt og Lydighed, men af personlig Iver og Offervillighed. Den taler endnu paa denne Dag ud af hvert Blad i de gamle Magistratsprotokoller. Som Eksempel paa, med hvilken Hurtighed Sagerne kunde fremmes, uden at man dog sprang noget forretnings­ mæssigt Mellemled over, kan nævnes et enkelt blandt m ange: Den 1. Sept. skrev General Peymann til Feltkommis­ sariatet, at det blev nødvendigt nu at spare paa Rug­ melet; af de 7000 Tdr., som Rentekammeret raadede over, var allerede udleveret omtrent 2000 Tdr. Stadens Møller maatte derfor tages i Rekvisition til Melmaling