HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2004 h5

Ja k o b S eeru p

dog kuns liden zittrende haand, og stødte adskillige slag paa stedet, hvor metal­ let skulle gives luft, men som mig syntes ikke med megen force. Metallet kom der- paa vældende ud som en gloende strøm, dog ikke af stor bredde, men med en klar­ hed, pragt og hede som jeg ikke havde set endnu, uagtet jeg dog havde set kanonstø­ berier i Norge, etc. Dens glans havde nogen ligning med Solens, saa at mine øjne næppe kunne taale samme, men jeg iblandt maatte se bort, som jeg og iagttog gik flere ligele­ des. En stor del af den blev vel formind­ sket ved at søge ned i rørene, hvorved voksdampen og luften straks opsteg ved barmen af deres bestemte rør, men den formerede sig dog stedse mere og mere i basinnet, hvorved dens hede og brænden i ansigtet og øjnene blev saa stærk, at mig syntes i nogle minutter det var et sandt helvede, jeg maatte ikke alene vende mig og gaa derfra saa langt jeg kunne, men endog holde et tørklæde for ansigt og øjne. Nogle ville været ud straks, men kunne ikke tillades for luft og fugtigheds skyld, førend man saa ende derpaa. Jeg erindrer den gamle gouverneur Grev Ahlefeldt som og var der, fandt sig en hob incommoderet. Der var ellers en anselig højde til loftet, hvor dampen af vokset straks kunne for det meste opstige. Ved metallets udbrud tog det straks den liden sølvplade og det brændende lys med sig, som det alt sam­ men smeltede i et øjeblik. Denne [lysesta­ gen] kunne ikke reddes, og saaledes forud var bestemt til et offer for den. Endelig kom metallet opstigende til de bestemte rør, som Gor stedse holdt øje med, og som til et tegn paa, at alt var lykkes, hvorved han viste en kendelig glæde. Hans kone kom straks, fløj ham om halsen og kysse­ de ham. Hans folk ved arbejdet, der hav­ de vist mere frygt end han, kyssede hans hænder. Hans venner omfavnede ham, og vi gratulerede ham alle. Da man for en

af Saly, og saa kostbart for det Ostindiske Compagnie.8Vi stod rundt om en temme­ lig stor aflang nedhuling, dog kuns lidet dyb, hvorunder voksstykket stod, med tyk ler tæt omkring sig, hvorfra gik rør op, som den gloende metal skulle løbe ned af, bortsmelte vokset, og igen indtage dets plads. Der var aparte rør, som dampen af vokset skulle opstige ved, ligesom og et, den af metallet borttrykkede luft kunne opfare ved, etc. Han viste især et rør, som saa snart me­ tallet kom øverst opstigende i samme, saa var det et sikkert tegn, paa at alt var vel lykkedes. Metallet havde alt i mange timer været gloende, og haft al den varme og gløden­ hed i den grad, som det var mulig at give den. Ovnen var ligefor det omtalte bassin, hvorfra metallet da kunne flyde lige hen til rørene, for at nedgaa i samme. Ligefor inderst i ovnen var en liden dør eller et li­ det svagere stykke paa ovnen, som skulle indstødes, at metallet da kunne igennem denne aabning løbe til bassinet og rørene. Dette skulle han selv indstøde, hvortil var en temmelig svær jernstang, der hvilede med den inderste ende som i en sele, saa dybt ned, at den i en lige linie var i lige direction med stykket, der skulle indstø­ de, saa han blot ved at tage i den anden ende af stangen kunne føre den lige der­ til og støde med force. Men da det forme­ delst indhuling i gruben til dette svage stykke var noget mørkt, og for at kunne træffe paa det rette sted med stangen, tog han en liden sølvstage med en stump brændende vokslys i, og satte foran for at oplyse samme. Alt rundt omkring hvor metallet skulle komme, saa vel nedentil som oventil, var i lang tid forud vel ud­ tørret, for at afværge endog den ringeste fugtighed at kunne blande sig med metal­ let, men vokset, som straks blev fortæret, gjorde det ingen skade. Da alt saaledes var færdig tog han i jernstangen, med en

94