HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2004 h5
Rytterstatuen på Amalienborg Slotsplads Et øjenvidnes beretning om dens tilblivelse
Jakob Seerup
B la n d t de m e s t m a rk a n te m o n u m e n te r fra den d a n sk e en ev æ ld e e r J . F .-J. S a ly s r y tte r s ta tu e a f F re d e rik 5. p å A m alien b o rg S lo tsp lad s. A rtik le n p r æ s e n te re r en ø jen v id n esk ild rin g a f stø b n in g en og op stillin g en a f s ta tu e n . D e t e r søofficeren P e te r S ch iø n n in g (1 7 3 2 -1 8 1 3 ), h v is ud førlige d ag b o g so p teg n elser g iv e r e t u n ik t in db lik i d en sp æ n d en d e p roces. Ja k o b S ee ru p , f. 1 9 7 5 , m u se u m sin sp e k tø r ved D a n sk F o rs v a rsm u s e u m . H a r b l.a. u d g iv e t bogen S ø k a d e ta k a d em ie t i O p lysn in g stid en (2 0 0 1 ). A rb e jd e r p å en b iografi om P e te r S ch iøn n in g.
lå dengang som en stor og markant byg ning i tilbagetrukket majestæt i forhold til den øvrige hovedstads larm og lugt. Men efterhånden var den nye bydels for nemme palæer skudt op ét for ét rundt om akademiets bygning, indtil det blev opslugt og til sidst indtog en plads som et palæ blandt andre palæer. Men der var også en anden helt sær lig genstand, der knyttede Schiønning til netop den del af kongens København. En genstand og en begivenhed, der i hans sind for altid ville knytte ham til Frede- riksstadens hjerte. Det var rytterstatuen af Frederik 5. Støbningen og opstillingen af statuen midt på Amalienborg Plads skulle blive en af de mest mindeværdige begivenhe der i Schiønnings liv. Derfor viede han også begivenheden bemærkelsesværdigt megen omtale i sin kombinerede dagbog og selvbiografi. Almindeligvis nedskrev han nøgternt i de tætskrevne dagbøger, hvad der var hændt dag for dag. Men ryt terstatuen blev genstand for en mere ud førlig og følelsesladet skildring.
En vinteraften i Bagsværd i året 1800 sad en aldrende herre og tænkte 30 år tilbage i tiden. Han nærmede sig de 70 år og havde set lidt af hvert. Ikke blot havde han som officer i Hans Kongelige Majestæts Søetat sejlet under fremme de himmelstrøg. Han havde også set sto re forandringer i sin fødeby. København var vokset betragteligt både i befolk ningstal og omfang, siden Peter Schi ønning var blevet født i 1732. En af de mest markante forandringer var opret telsen af den nye bydel, som blev rejst i årene efter 1749 og fik navnet Frede- riksstaden til ære for kongen Frederik 5. Anledningen var den Oldenborgske slægts 300 års jubilæum på den danske kongetrone. Peter Schiønning følte noget særligt for netop den bydel. Han havde fulgt dens udvikling siden barndommen. Især i de år i 1740’erne og 50’erne, da han som søkadet gik på Sø- og Landkadetakade- miet i det gamle operahus i den gade, som dengang kaldtes Cadettegaden, men i dag kendes under navnet Fredericia- gade. Det festligt mønstermurede hus 90
Made with FlippingBook