HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2004 h5

Peter Wessel Hansen

kvinder, ligesom der indtil 1860 både var drenge- og pigeskole. Men efter 1840 var der kun kvindelige lemmer. Blandt flere andre ting var der i en årrække tidligt i 1800-tallet en fabriksindretning i ar- bejdshuset, og senere også en helbredel­ sesanstalt for fattige med fnat. Holmens Arbejdshus (1792-1865), som lå i Opfos­ tringshusets baglokaler i Bredgade nr. 55, var primært for mænd. Der hørte ikke skole til arbejdshuset, men Fattigvæsenet havde Bredgades drenge- og pigeskole i arbejdshusets nærområde. Endelig var der Garnisons Arbejdshus (1800-1839) på St. Annæ Plads, hvis skole blev lukket i 1838 - et år før selve arbejds­ huset nedlagdes. Herudover fandtes en række arbejdsindretninger under byens tyske, reformerte og jødiske menigheder, somjeg dog ikke vil komme nærmere ind på her. Arbejdshusene havde altså forskellige funktioner. Nogle var for kvinder og piger, andre for mænd og drenge og atter andre for begge køn. Nogle arbejdshuse var stør­ re end andre og i flere af dem fandtes der såkaldte optagelsesanstalter for fattig­ folks børn, dvs. børn somvar færdige med skolen, men som endnu ikke var kommet i tjeneste eller lære. Ligeledes indlagde man plejebørn i eller under skolealde­ ren midlertidigt i disse anstalter. Fattig­ skolerne og arbejdshusene blev gradvist afviklet i løbet af det 19. århundrede: De sidste skoler i 1875, og de sidste arbejds­ huse -Vor Frelsers og Nicolai - i 1891.1 Ved siden af arbejdshusene havde det københavnske fattigvæsen også andre arbejdsindretninger: I planen for Køben­ havns Fattigvæsen fra 1799, som senere vil blive nærmere omtalt, besluttedes det, at der skulle oprettes et tvangsarbejds- hus, hvor de fattige, som unddrog sig arbejde, skulle tvinges hertil.2Tvangsar- bejdshuset blev i 1800 indrettet dør om dør med Trinitatis Arbejdshus, nemlig i

Pustervig nr. 73 på det sted, som i dag er kendt som Hauser Plads. I Tvangs- arbejdshuset skulle mindre forseelser, primært betleri o.lign., straffes med fri­ hedsberøvelse og hårdt arbejde. Tvangs- arbejdshuset var først og fremmest for de fattige, som undlod eller undgik at arbej­ de frivilligt i de almindelige arbejdshuse, men hvis lovbrud ikke ledte til en egent­ lig fængsling i Forbedringshuset. Forbedringshuset havde hidtil i man­ gel af bedre været stedet for betlernes afstraffelse, men ved nu at adskille bet­ lerne fra de ’’rigtige” forbrydere, håbede man at undgå en moralsk afsmitning fra den ene gruppe til den anden. I øvrigt havde Forbedringshuset slet ikke kapa­ citet til afstraffelse af alle de opbragte betlere. Tvangsarbejdshuset brændte i 1807 under Københavns bombardement, og der blev ikke genopført et nyt før 1833, og derfor vendte man tilbage til at straffe betlerne i Forbedringshuset.3 I 1822 oprettedes en større arbejdsan­ stalt på Ladegården udenfor Københavns porte. Her skulle arbejdsføre fattige, li­ gesom i arbejdshusene, arbejde for deres fattigforsørgelse. Ladegaardens indsatte sysselsattes med en lang række forskel­ lige ting: f.eks. lysestøbning, farvning, rebslagning og anden industri og hånd­ værk, samt almindelig have- og landbrug foruden det almindeligste fattigarbejde: Spinding. I 1833 oprettedes i forbindelse med arbejdsanstalten på Ladegaarden en lukket tvangsarbejdsanstalt. Tvangsar­ bejdsanstalten var ligesom dens forgæn­ ger primært bestemt for personer, som var blevet grebet i betleri og løsgængeri.4 Den københavnske fattig- og betle­ rilovgivning i 1700-tallet Det altoverskyggende tema i 1700-tal- lets københavnske fattiglovgivning var

6