HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2004 h5

Ulrik Langen

havde sendt vagtmesterens skrivelse om den stejle trappe videre til daværende po­ litimester Frederik Horn, der efter et per­ sonligt eftersyn udfærdigede en erklæring om tilstandene i rådhusarresten: ’’Selv om den Dør bliver indrettet, som Vagtmesteren andrager om, (hvilket er højst nødvendigt i den Tilstand, Arresten nu er) saa bliver der dog en Vanskelighed tilbage, som ikke derved kan redresseres, nemlig, at Mand- og Kvindfolk, Civiles og Militaires, fornemme og gemene, besmit­ tede og ubesmittede, Tyve, Spitsbuber, Galne, Beskænkede p.p., som af Vægter­ ne om Natten bliver opbragte, pêle mêle kommer tilsammen, hvoraf ufejlbarligen maa følge mange vederstyggelige Suiter, endskøndt de, som Mørkheds Gerninger, ikke falder i Øjnene eller bliver bekjend­ te, men især denne imod al god Orden og Politie stridende Illusion, at naar et el­ ler andet løsagtigt Kvindemenneske for kortere eller længere Tid sidder forvaret i Arresten, lader hendes Bekendte ved at gøre Allarm på Gaderne sig af Vægterne opbringe for paa den Maade at blive in­ troducerede hos hende. Ej at melde om den horreur, det endog i Imaginationen foraarsager, naar man forestiller sig i Al­ mindelighed et ungt og i Særdeleshed et skikkeligt og ærekært Menneske, som en­ ten formedelst Ungdoms vivacité eller an­ den Hændelse giver Anledning til a t Væg­ terne opbringer ham, at passere Natten i saadant Compagnie og i saa stinkende Værelse”. 15 Beskrivelsen giver et fint indtryk af den blandede skare, der kunne opholde sig i arresten, efterhånden som vægterne fyldte op i løbet af natten. Der har ikke sjældent været overmåde trængsel. Men det var in­ tet imod forholdene i arrestens to kælder­ rum, ’’dette effroyable Hul”, hvor vand- og brødfangerne var indsat. Her var forholde­ ne så slemme, at det i følge Horn stred mod al menneskelighed at lade nogen sidde der

beliggenhed på selve rådhuset gjorde det ikke nemt at ændre på indretningen. Selv mindre modifikationer kunne være en omstændelig affære. I en skrivelse fra 12. oktober 1761 indberetter vagtmeste­ ren på rådhuset, at briksene i rådhusar­ resten er forfaldne og trænger til at blive repareret. Samtidig omtaler han et andet problem. I rådhusets skænkestue fandtes en stejl trappe, der førte op til nogle af ar­ restkamrene ovenpå. Denne indretning kunne give problemer, ’’siden det ofte hæn­ der sig at nogen som er beskienkede, vil gaa derop og staaer Fare for at falde ned og brække Arme og Ben i støkker”.13Vagt­ mesteren foreslår derfor, at der sættes en dør op foran den stejle trappe. Det kan må­ ske virke absurd, at man ikke for længst havde sat en dør op mellem værtshuset i kælderen og de af rådhusarrestens lokaler, der lå ovenpå. Men der var mange parts­ havere at tage i ed, inden man kunne be­ gynde at ændre tingene; politi, magistrat, stadskæmneren og i dette tilfælde ikke mindst udskænkeren Frederik Barfred, der havde lejet sig ind på rådhuset og drev en god forretning i Stadskælderen, der fra gammel tid havde fungeret som værtshus. Hovedproblemet i en sag som denne var ofte, hvem der skulle udrede udgifterne. Således kunne eksempelvis de iskolde ar­ resthuse rundt omkring i landet stå uop- varmede hen, selvom der faktisk fandtes indretninger til opvarmning på mange af stederne. Hindringen for deres benyttelse var manglen på en bestemmelse om af hvilken kasse, man skulle udrede betalin­ gen af brændsel.14 Ud over pladsmanglen og forskellige uhensigtsmæssige indretninger, som ek­ sempelvis den stejle trappe i vinkælderen, hvorfra fulderikkerne faldt, når de forsøg­ te at gå op til arresten, har også sædelighe­ den tilsyneladende været et problem i råd­ husarresten. I hvert fald for dem, der var ansvarlige for arrestens drift. Magistraten

82