HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2004 h5

Mette Mortensen

39. LAS, Sundhedspolitiet, ”vedr. overbefolkede lejligheder 1863-70.”, undersøgelsesforretning af 28. november 1865. 40. W. Kornerup, En kjøbenhavners meddelelser om sit hjem og sin by 1820-1850, udgivet 1973, s. 102. 41. Karin Lutzen som anført, s. 222. Fra side 219- 244 gives en nuanceret og udførlig beskrivelse af diskussioner, positioner og forslag i tiåret in­ den prostitutionens lovliggørelse. 42. Sagsmappen om udsmidningen af de offentlige fruentimmere findes i LAS, Sundhedspolitiet, ”vedr. overbefolkede lejligheder 1863- 70”. 43. F. F. Ulrik som anført i note 7, s. 7. 44. Statistik lavet på baggrund af folketællingen 1870. 45. Flyttemønstrene i København og årsagerne hertil har ikke været underkastet nærmere granskning. Hvorfor disse mennesker og deres familier flyttede så meget er derfor ikke klar­ lagt. En forklaring kunne være, at huslejen var en af de få buffere i en trængt husstandsøko­ nomi, der bød et liv på sultegrænsen. Hvis ma­ den i forvejen var skåret ned til et minimum, kunne nødløsningen i dårlige tider være at pakke de få ejendele man havde, og flytte til et værelse/en lejlighed, hvor lejen var billigere. 46. F. F. Ulrik som ovenfor anført (se note 7), s. 11- 1 2 . 47. Københavns Understøttelsesforenings arkiv befinder sig på Københavns Stadsarkiv. 48. Karin Lutzen som ovenfor anført, s. 161 fif. 49. Johan Holck: Om Godgjørenhed og frivilligt Fattigvæsen i København, 1869, s. 28-34. 50. Dagens Nyheder (1868-1926) som bragte no­ titsen, tilhørte den københavnske populær­ presse, der havde sin storhedstid i perioden 1860-1880. I forhold til de mere seriøse aviser udgjorde gengivelsen af dagligdagens ulykker, overfald og andre opsigtsvækkende hændelser en forholdsmæssig stor del af avisernes redak­ tionelle stof, Ulrik Lehrmann: Skandaleblade, skillingeviser og smudsblade, Ib Poulsen & Henrik Søndergaard (red.): Mediebilleder. Stu­ dier i mediernes udtryksform, 1998, s. 19. 51. Den symbolske konstruktion af et område som amoralsk kan betragtes som et forsøg på at give det en bestemt fikseret identitet. En identitet som i realiteten var mangfoldig, dynamisk og konstant udfordret af de forskellige menne­ sker, der boede i gaden, Kari Teiste: Master of his House. Moral Geography, Sexuality and the Home, in the ’’City” of Kristiania at the End of

havde den lægelige betegnelse contagium ef­ ter det middelalderlatinske ord for at berøre. Ifølge historikeren Gerda Bonderup herskede der en uenighed om, hvorvidt kolera overfør­ tes contagiøst eller miasmatisk. Enkelte læ­ ger, bl.a. P. L. Panum, anså smitteårsagen som et både-og, Gerda Bonderup: ’’Cholera- Mor- bro’er” og Danmark. Billeder til det 19. år­ hundredes samfunds- og kulturhistorie, 1994, s. 15 og 64ff. 23. Gerda Bonderup som ovenfor anført, s. 296. Om Sundhedspolitiet se også Niels Petersen & Helle Blomquist: Sundhed, byrokrati, politik, 1996. 24. LAS, Sundhedspolitiet, ”vedr. overbefolkede lejligheder”, diverse undersøgelsesforretninger fra 1865. 25. Richard Willerslev som anført, kap. II og IV. 26. LAS, Sundhedspolitiet, ”vedr. overbefolkede lejligheder 1863-70”, undersøgelsesforretning af 28. juli 1866. 27. Foruden renovationssystemet med latring­ ruberne, der blev tømt af natmænd to til fire gange om året, havde kommunen også, som følge af Sundhedskommissionens anbefalin­ ger, indført et system, hvor ekskrementerne i stedet blev opsamlet i tønder og transporteret ud af byen to gange ugentligt, for at blive an­ vendt som latringødning. Systemet dækkede langt fra hele byen, og først i 1885 blev den sidste latringrube i København nedlagt, Ka­ rin Lützen som anført, s. 90. 28. Ibid., s. 64. Se også Tim Knudsen: Storbyen stø­ bes. København mellem kaos og byplan, 1840- 1917, 1988, s. 46-48. 29. F. F. Ulrik som anført, s. 12. 30. Søren Mørch: Den ny Danmarkshistorie, 1982, s. 21. 31. LAS, Sundhedspolitiet, Litra MI & MIV 1866- 1886. 32. F. F. Ulrik som anført, s. 11. 33. Der gik 96 skilling, eller seks mark, på en Rdlr. 34. F. F. Ulrik som anført, s. 9. 35. Bl.a. Karin Lützen som anført, s. 127 og Gerda Bonderup som anført, s. 111-113. 36. Der henvises her til to interne tællinger, som Sundhedspolitiet foretog af befolkningen i ga­ den i 1868 og 1869, LAS, Sundhedspolitiet, ”vedr. overbefolkede lejligheder 1863-70”. 37. F. F. Ulrik: Ved hvilke Midler bør Fattigdommen modarbejdes?, 1869, s. 1-2. 38. Intern tælling fra 1865. LAS, Sundhedspoliti­ et, ”vedr. overbefolkede lejligheder 1863-70”.

74