HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2004 h5

Mette Mortensen

rettigheder, der beskytter mod statslig in­ tervention. Afstanden mellem de stort anlagte huse i Ny Østergade blev 12 meter. Solen kunne frit bade de stukprydede facader i sit lys, og beboerne i de nye, store lejligheder fik mulighed for at ånde frit og nyde en ud­ sigt, der næsten var blottet for mindelser om de tidligere beboere. Tilbage lå kun Pi­ stolstræde og det lille Pistoltorv, samt det gamle Svane Apotek hvis lange sidefacade oprindeligt tilhørte den eleganteste del af Peder Madsens Gang, men af Illustreret Tidende i 1876 blev beskrevet som falde­ færdig med en gavlbeklædning, der min­ dede om »Hefteplaster«. I et retrospektivt lys pegede nedrivnin­ gen af Peder Madsens Gang frem mod den udvikling, som kom til at præge det urbane rum i mange storbyer fra midten af 1800- tallet og frem. Den indre bykerne var fyldt til bristepunktet og de sociale og hygiejni­ ske problemer var tydelige. I en moderne storby skulle centrum være en storslået og præsentabel ramme for repræsentation og forlystelse. Kaotiske slumkvarterer som Peder Madsens Gang passede ikke i det nye bybillede. Saneringerne fjernede de mindrebemid- lede og flyttede dem til nybyggede bolig­ områder i periferien. Beboerantallet i den indre by faldt år for år, mens byen voksede udad og gamle landsbyer blev centrum i nye forstæder. Hvor rig og fattig før kunne findes i samme ejendom, og hvor butik, fa­ brik og kreaturhold lå klods op af beboelse, udviklede byen sig mod det segregerede og funktionsopdelte. Udviklingen ses tydeligt i nutidens indre København, hvor gaderne hovedsageligt frekventeres af mennesker, for hvem hjem er et andet sted i Køben­ havn eller forstadskommunerne eller end­ nu længere væk. Den indre by er stadig i høj grad histo­ risk. Overalt fortæller bygninger, monu­ menter, inskriptioner og statuer historien

gaden revet ned og den tidligere citerede beskrivelse fra Fædrelandet viste, at re­ daktionen på avisen var enig i kravet. På baggrund af Sundhedspolitiets ar­ bejde og Ulriks skrift om gadens rolle som rugested for sygdomme, nedsatte Borger­ repræsentationen den 4. september 1871 et udvalg, hvis opgave var at overveje, hvad der kunne gøres til forbedring af de sanitære forhold i gaden. Den 8. novem­ ber udstedtes en betænkning om at ud­ vide Peder Madsens Gang til en 12 meter bred gade. To håndværksmestre nåede at byde på ombygningen, inden ”Det Kjøbenhavnske Byggeselskab”, som C. F. Tietgen hav­ de stiftet til lejligheden, overtog sagen. Ombygningen vedrørte ikke blot Peder Madsens Gang, men også det gamle Ho­ tel d’Angleterre og nedrivning af Hoved­ vagten. Ombygningen fandt sted i årene 1873-1876 og omfattede udbygning af den gamle hotelbygning samt opførelsen af de to nye gader: Ny Østergade og Hoved­ vagtsgade.55 Der er ikke bevaret protester over ned­ rivningen. Det er tankevækkende set i forhold til i dag, hvor der er klare regler for genhusning som følge af saneringer. I 1870 var der ikke mange, som bekymrede sig om, at nedrivningen ville gøre beboerne husvilde. Den offentlige opinion gav deri­ mod udtryk for stor glæde og lettelse over fjernelsen af denne skamplet. Ejerne fik deres betaling af ”Det Kjø­ benhavnske Byggeselskab”, og beboer­ ne blev bedt om at flytte. Det gjorde de, som de havde gjort så mange gange før og sikkert ville komme til mange gange senere. De var ikke i en social position, hvor de havde mulighed for at klage over beslutningen. Når vi i dag kan undre os og måske blive forargede over en sådan handlemåde, peger det på en nutidig for­ ventning om, at alle, uanset placering på den sociale rangstige, har grundlæggende

72