HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2004 h5

E t skjul for al slags elendighed

beboersammensætningen på et givet tids­ punkt.45

tuation kun muliggjorde en ren overlevel­ sesstrategi. At tænke på fremtiden kræ­ ver både et fysisk, socialt og økonomisk overskud. Når livet primært handlede om overlevelse, var det småt med de fleste ressourser. Armod Det var myndighedspersoner, der afgjorde hvem som var uværdigt og værdigt træn ­ gende. Bedømmelsen af mennesker og deres fattigdom havde grundlag i et per­ sonligt skøn og kunne derfor være ganske forskelligt afhængigt af øjnene, der så. E t eksempel på det, findes i beretningen om en begivenhed, der fandt sted i Peder Madsens Gang. Søndag den 11. december 1870 skrev en skribent i Dagens Nyheder en artikel med titlen ”Dyb Armod”.50Den handlede om en opdagelsesbetjents jag t på et fruentim­ mer mistænkt for ’’Bedrageri med leiede Klædningsstykker”. Betjenten havde med hjælp fra stikkere fået oplysninger om kvindens tilholdssted; ”hun logerede paa en 2den Bagsal i en af de værste Rønner i den berygtede Pedermadsensgang”. Be­ tjenten allierede sig med en kollega, og sammen begav de sig ind i ejendommen: ”Der var saa mørkt, at de maatte tænde deres Blændlygter for ikke at risikere at brække Arme og Ben paa de faldefærdige Hønsestiger, hvor et smudsigt Toug traad- te istedenfor Rækværk. Endelig naaede de da op til 2den Bagsal, fik den ormstukne Dør, der hverken havde Laas eller Slaa, lukket op, og kom ind i et lille mørkt, stin­ kende Rum med sprukne Vinduesruder og aldeles blottet for Meubler. I en Krog under Vinduet laa et Par Straasække og, rodet ind mellem dem, tildækket med en væmmelig Hoben Pjalter og Klude, laa da det af Opdagelsesbetjentene eftersøgte Fruentimmer, der ikke engang havde sa- 69

Værdigt og uværdigt trængende De fleste af beboerne i Peder Madsens Gang modtog offentlig fattighjælp og en mindre del modtog hjælp fra en privat understøt­ telsesforening. ^Understøttelsesforeninger­ ne var blevet udbredt, siden præsten Jo ­ han Holck oprettede den første på Christi­ anshavn i 1866.47 Holck deltog ivrigt i debatten om vær­ digt og uværdigt trængende.48 En debat, der delte mennesker, som ikke kunne klare sig selv økonomisk, op i to grup­ per. Værdigt trængende var mennesker, som syntes at have vilje til at ændre de­ res situation. Men en fremtid uden armod ville de kun få, hvis de tillagde sig gode dyder som ædruelighed, sparsommelig­ hed, arbejdsomhed og nøjsomhed. Uvær­ digt trængende var mennesker, som blev hængende i dyndet og måtte benytte det offentlige systems tilbud. Holck argumenterede bl.a. for, at et usselt hjem ikke kun var udtryk for fat­ tigdom, men ligeledes skyldtes husmode­ rens ’’Mangel paa Sands for Renlighed og Orden”. En kvinde, der ikke kunne holde hus, var ikke værdig til at modtage hjælp fra den private forening, fordi hun formo­ dentlig blot ville spilde sin understøttelse på sold.49 Denne skelnen mellem værdige og uværdige fattige findes også hos Ulrik og er eksemplificeret i hans tidligere citere­ de syn på pantsætning. Pantsætning var i Ulriks perspektiv et udtryk for manglen­ de evne til at se frem i tiden og kalkulere med vanskelige tider. Spørgsmålet er om befolkningen i Pe­ der Madsens Gang overhovedet havde ressourser til at være fremadskuende. Meget peger på, at deres økonomiske si­