HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2004 h5

E t skjul for al slags elendighed

sivede ned i jorden og inficerede kældre og brønde, mens der bredte sig en stank i de lukkede gårdsrum. Omgivet af de tre til fire etager høje huse fungerede baggår­ dene i Peder Madsens Gang som skakter, hvor luften stod stille. Mange lejlighe­ der havde vinduer ud til disse baggårde, og ikke mindst om sommeren må lugten have været stram. Men ikke kun Peder Madsens Gang havde problemer med stank. Hele Køben­ havn døjede med det mangelfulde renova­ tionssystem, hvor latringruberne dunste­ de. Også kloaksystemet var forældet og kunne ikke rumme udledningen af spilde­ vand fra de mange husholdninger og in­ dustrivirksomheder, som lå inde i byen.28 Selvom københavnerne i 1870 var vant til at byen stank, har spildevandet fra krea­ turholdet, affaldet fra husholdningerne, de mange mennesker samt den tæ tte be­ byggelse alt sammen bidraget til, at stan­ ken i Peder Madsens Gang må have været ud over det sædvanlige. Overbefolkning og sygdom ”Det er en Selvfølge, at en saadan Befolk­ ning i høi Grad maa være hjemsøgt af Sygdomme; thi Armod og Nød, en haard Kamp for Opholdet og dertil et overfyldt, usselt Hjem i en fordærvet Atmosfære svække i høi Grad Individets Modstands­ evne, saa de fleste mere eller mindre lig­ ge under for de skadelige Paavirkninger, som de alle ere udsatte for”.29 Sådan skrev Ferdinand Ulrik om be­ folkningen i Peder Madsens Gang og un­ derstregede dermed, at fattigdom ikke kun var et økonomisk og socialt problem, men også et fysisk. E t liv med hårdt arbej­ de, tæt samliv i små rum og uden fast og stabil ernæring betød, at mange menne­ sker var underernærede, fysisk svækkede og mere modtagelige for sygdomme.30 I

gaden florerede flere forskellige sygdom­ me, og børnedødeligheden var markant højere end i andre dele af København. Om nogen, prægedes beboerne her alle af fat­ tigdommens kendetegn. De to farligste epidemiske sygdomme var kolera og tyfus og rapporterne fra Peder Madsens Gang viser, at der ved så ­ danne sygdomstilfælde blev fulgt en fast procedure:31 Når fattigforstanderen eller distriktslægen konstaterede et sygdoms­ tilfælde, blev den eller de syge straks ind­ lagt. Derefter blev Sundhedspolitiet kon­ taktet. Betjentenes opgave var at tømme lejligheden, hvor smitten var opstået. Ofte blev også de andre lejligheder på samme sal tømt, og de fleste af beboerne blev sammen med deres ejendele midler­ tidigt anbragt i Ladegårdens særlige hus- vildeafdeling. Selve opholdet på Ladegården blev ad­ ministreret af Magistratens 3. afdeling, mens overflytningen af ejendelene var po­ litiets område. Når det i enkelte tilfælde i rapporterne er anført, at beboerne har ta ­ get ophold på et ukendt sted, hænger det sammen med, at overflytning til Ladegår­ den medførte indskrivning som fattiglem. Mange af beboerne i Peder Madsens Gang fik allerede offentlig støtte. De der hidtil havde undgået denne sociale devaluering, ville gøre meget for at bibeholde den frie status og fandt derfor selv et andet op­ holdssted. Efter rømningen blev lejlighederne desinficeret ved ’’Chlorrygning”. Sengetø­ jet eller ’’Sengklæderne”, som de kaldtes i rapporterne, blev sendt til dampdesinfice­ ring på Almindelig Hospital, hvor der var en dampdesinfikationsanstalt. Hvis der ikke fandtes noget sengetøj blev halmen og de klude, hvor folk havde sovet, smidt væk. Herefter skulle lejligheden typisk stå tom i 14 dage til udluftning, og eje­ ren skulle hvidte murværket samt lade træværket rense og oliere. Så kunne be- 63