HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2004 h5

E t skjul for al slags elendighed

udskrivningen blev hun hentet til forhør på politistationen. Hun var mistænkt for igen at lide af syfilis og endnu værre, at have erhvervet sig sygdommen ved at er­ nære sig ved prostitution. Mistanken var grundet i hendes foregående indlæggelse samt det faktum, at hun havde haft et barn i pleje, der nogle måneder tidligere var død af syfilis. Alvoren i politiets for­ nyede interesse for Marie blev forstærket af, at hendes dengang tre år gamle barne­ barn, Dagmar Hallstrøm, netop var blevet indlagt med sår om munden og erklæret smittet med syfilis. Hvordan Dagmar var blevet smittet, nægtede Marie at have nogen mening om.5 Hun selv var rask og Dagmars moder, Maries ældste datter, li­ geså. Da Marie ved den efterfølgende læ­ gevisitation viste sig ikke at fejle noget, fik hun lov at gå. Ved forhøret på stationen blev grund­ trækkene i Maries liv noteret. Hun var født den 10. oktober 1803 i Hillerød. F a ­ deren var kontorist, mens moderen stod opført som hustru. Marie voksede op i Nordsjælland, men blev konfirmeret i Lentofte ved Nakskov. Umiddelbart der­ efter kom hun til København for at tjene. Hun tjente mange forskellige steder over en periode på 16 år, inden hun i 1833 ægtede skomagermesteren Johan Chri- stinus Wahrendorff. Med ham fik hun to døtre, inden han døde i 1848. Efter to år som enke giftede den 47-årige Marie sig med smedesvenden Johannes6, der forlod hende efter 13 års ægteskab for at arbejde på landet. Marie mistede kontakten med ham og lod sig igen opføre som enke. Det samme overgik Maries ældste dat­ ter, der i 1858 var blevet gift med drejer­ svenden Edvard Ferdinand Hallstrøm. Efter syv års ægteskab flyttede han til et ukendt sted og efterlod hende og de to børn, sønnen William på fem år og dat­ teren Dagmar på næsten to. De flyttede derefter sammen med Marie. I husstan­

den levede også Maries yngste datter, der var krøbling.

430 kubikfod luft De tre kvinder og to børn boede på det tidspunkt i et lille værelse i Peder Mad­ sens Gang nr. 3 på 3. sal. Ejendommens forhus havde fire etager med ni små lej­ ligheder, der husede 37 voksne og 10 børn. Baghuset havde tre etager, hvoraf kun stuen blev benyttet. Her var indret­ tet stald til mellem 20 og 26 køer7 samt pakrum til opbevaring af materialer til brændevinsbrænderiet i naboejendom­ mens baghus.8 Køerne spiste affaldspro­ dukterne (bærmene) fra brænderiet, og kølevandet fra brænderiet skyllede køer- nes møg ud gennem porten til Peder Mad­ sens Gang. Her flød det langsomt gennem den åbne rendesten. Sidst på året 1866 blev brænderiet dog nedlagt og lavet om til boliger. Uden vand til at skylle møget væk, henlå det i gården til endnu større gene for de mange beboere i de nærlig­ gende ejendomme. I kildematerialet angives ikke, hvad der skete med Marie Andersen, hendes to døtre og børnebørnene fra 1866 til 1871. Men sikkert er det, at Marie og børnebør­ nene flyttede over på den anden side af gaden til kvistværelset i nr. 4, hvor både fattigforstanderen og distriktslægen kom på besøg i slutningen af maj 1871. Ferdinand Ulrik skrev næste dag til po­ litiinspektør Petersen om besøget: ”Men da hele Rummet næppe indeholder 600 Kubik­ fod og da der hersker et græsseligt Svineri, er jeg så fri at henlede Deres Opmærksom­ hed på dette Tilfælde hvor det forekommer mig, at der i Henhold til Tillægget til Sund­ hedsvedtægten kunde være Anledning til at fjerne den stedsfindende Overbefolkning”. Efter den opfordring kom to betjente fra Sundhedspolitiet forbi næste morgen med 55