HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2004 h5

Arbejde, ensomhed og stra f

tigvæsenet kunne udrede alene. Derfor gav Danske Kancelli tilsagn om, at et lån kunne tillades, hvis det var nødvendigt.61

deres klæder inddraget, lofterne aflåst, og nøglen afleveret til inspektøren. Dørene blev først låst op igen næse morgen, med­ mindre der opstod nødsituationer.62 Da de første fanger blev inddømt i no­ vember 1833, var det ved at blive koldt, og det viste sig snart, at de ikke kunne holde varmen i deres celler. Derfor skrev Ladegårdens inspektør den 21. novem­ ber til Fattigvæsenets administrerende direktion og bad om, at der blev anskaf­ fet uldne bælter til mændene og klokker til kvinderne.63 Han forhørte sig desuden om, hvor meget brænde der måtte udleve­ res til fangernes arbejdsværelser. Direk­ tionen svarede, at der måtte udleveres så meget brænde, at der kunne holdes en for­ nuftig temperatur i værelserne.64 Anstaltens menu bestod hovedsageligt i den såkaldte Rumfords suppe, som blev serveret hver dag til middag. Rumfords suppe var en foretrukken ret i 1800-tal- lets fattigvæsen. Den var billig, men næ­ rende, og med den indenbords kunne de indsatte bevare deres arbejdskræfter. Suppen blev kogt på vand, gryn, ærter, kartofler og flæsk skåret i småstykker eller evt. sild, ofte var der også gam­ melt brød i suppen. Derudover skulle de mandlige fanger ifølge reglementet have I V a pund brød om dagen, mens kvinder og børn kun fik et enkelt. Om aftenen fik hver arbejder % pund kartofler.65 Det vi­ ste sig hurtigt at være alt for lidt. Fangerne klagede konstant over at de var sultne, og allerede den 21. november 1833 skrev inspektøren til Fattigvæsenets direktion og bad om han måtte give fan­ gerne brødet allerede om morgenen, da det særligt var på dette tidspunkt, de var sultne. De skulle også have udleveret brød om eftermiddagen kl. 17. Inspektøren bad desuden om, at han måtte give fangerne en ekstra brødration, når de om aftenen havde spist deres udleverede kartofler. Di­ rektionen indvilligede i forslaget.66

Vilkår i tvangsarbejdsanstalten Når den uheldige, der var idømt tvangs­ arbejde, skulle træde fra det almindelige liv ind i anstalten, skulle han igennem en række procedurer og foranstaltninger. Før indsættelsen skulle fangen vaskes og bades. Håret skulle klippes og han skul­ le iføres arbejdsanstaltens klæder, mens hans eget tøj blev opbevaret til frigivel­ sen. Idet fangerne blev klippet, klædt af og iført ensartede fangedragter, blev de anonymiseret og frataget deres personlig­ hed. Gennem umyndiggørelse og streng disciplin i en skemalagt dagligdag ville man tvinge dem til at opgive deres tidli­ gere livs uorden og tage den nye og bedre livsform til sig. Dagen i anstalten var nøje planlagt og tiden inddelt i faste skemaer. Under arbejdet måtte der ikke være no­ gen form for snak, alle skulle forholde sig musestille. Om sommeren skulle de indsatte op kl. 5, om vinteren kl. 6. Arbejdsdagen slutte­ de kl. 20, og det var sengetid kl. 21-21.30. Arbejderne havde en halv times pause om formiddagen, en time midt på dagen og et kvarter om eftermiddagen. Når de stod op om morgenen, skulle de indlede dagen med at ordne sengene. Madrassen skulle vendes og børstes, lagener og tæp­ per rystes, de skulle børste deres klæder og sko, vaske hænder og ansigt, og deres hår redes. Ledelsen prøvede ikke blot at straffe dem, men ved at lære dem en god livsførsel i anstalten, håbede man, at fan­ gerne også senere hen ville følge det lærte eksempel. For at undgå indsmugling af uønskede produkter som alkohol og tobak skulle fangerne visiteres morgen og aften, og når de om aftenen var gået til køjs, blev

43