HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2004 h5

Birgitte Vedel-Larsen En tvangsanstalt for unge under 18 år I slutningen af 1820’erne blev spørgsmå­ let om en tvangsarbejdsanstalt i Køben­ havn taget op endnu engang. Byens ar­ rester var fyldt til bristepunktet, og det gjorde det mere end vanskeligt at sikre den hensigtsmæssige afsondring af unge fanger under 18 år, som skulle garantere, at de ikke påvirkedes af de voksne fanger. Der rejste sig derfor det spørgsmål, om ikke en særlig anstalt alene for unge fan­ ger var løsningen. Den 11. december 1829 nedsattes der­ for en kommission,14 som især skulle kon­ centrere sig om to ting: 1) Om man med de forhåndenværende ressourcer og faci­ liteter kunne indrette en tvangsarbejds­ anstalt for unge mennesker under 18 år, så de ikke skulle sættes i de almindelige fængsler, og 2) Hvordan de nuværende ar­ rester, som hørte under politidirektøren og kongens foged, kunne udvides, så der kunne ske en fuldstændig isolering fra de øvrige arrestan ter.15 Den 1. juli 1830 kom kommissionen med sit forslag: Antallet af unge forbry­ dere i arresterne var steget i de seneste år. Selv om der ikke umiddelbart kunne gives en forklaring på fænomenet, var man enige om, at det hang sammen med de unges frie og ansvarsløse opvækst. Da unge mennesker havde tilbøjelighed til dovenskab ville et ophold i arresten, hvor de blot hensad i ledighed og fik mad og logi, ikke føles som en rigtig straf. I ste­ det skulle de dømmes til tvangsarbejde. Arbejdet og den strenge disciplin ville bringe de unge til eftertanke samtidig med, at netop arbejde ville føles som en betydelig straf i modsætning til alminde­ lig fængsling.16 Man kalkulerede med, at der ikke ville være mere end 4-10 unge - maksimalt 12 - ad gangen i tvangsarbejdsanstalten, og

det betød, at omkostningerne ved at op­ rette en ny anstalt langt ville overstige, hvad der blev anset for passende til så få fanger. Man vendte derfor blikket mod de allerede eksisterende arrester og straf­ feanstalter med henblik på at undersøge muligheden for at skaffe afsondrede loka­ ler, men ingen af de eksisterende anstalter syntes at være oplagte til formålet. Man vendte derfor blikket mod Fattigvæsenets arbejdsanstalt på Ladegården udenfor Nørreport.17 Det viste sig dog nemmere sagt end gjort at placere en tvangsar­ bejdsanstalt her, for en forespørgsel til Fattigvæsenets direktion resulterede i en pure afvisning. Man havde knap nok plads til sine egne fattige, hvorfor man ikke også kunne huse forbrydere.18 Afslaget standsede dog ikke de videre planer. Udenom Fattigvæsenets direk­ tion mødtes kommissionen for de fa tti­ ges beskæftigelse på Ladegården for at se på faciliteterne og fandt lige akkurat plads til den lille ungdomsanstalt. Da det imidlertid krævede ombygninger at indrette en tvangsarbejdsanstalt på L a ­ degården, blev Danske Kancelli kontak­ tet, og kancelliet indvilligede i a t overla­ de et lille område til formålet, dog under forudsætning af 1) a t Fattigvæsenets di­ rektion og kommissionen for de fattiges beskæftigelse ikke fik noget med den nye tvangsan stalt a t gøre, 2) Fattigvæ ­ senet skulle friholdes fra omkostninger i forbindelse med opførsel og indret­ ning af en tvangsarbejdsanstalt, 3) F a t­ tigvæsenet kunne få lokalet igen, hvis det senere fik brug for det og endelig 4) Fattigvæsenet skulle årlig t modtage 75 Rdlr. i husleje. Tvangsarbejdsanstalten skulle på den måde oprettes helt uden­ om fattigvæsenet og pengene til forplej­ ning forestillede man sig skulle komme fra ’’sigt og sagefaldskassen” eller ’’poli­ tikassen”, da de indsatte jo var dømt ved domstolene.19

34