HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2004 h5

Anmeldelser

er således tale om en bog med aktuelt bud til nuti­ den. Og det er fornemt. Peter Henningsen

stadig tydeligere, at de basale materielle behov lod sig dække ad anden vej. For de gamle gennem folke­ pensionen. Danskerne fik andet at tænke på, og det blev sværere at skaffe den frivillige arbejdskraft til menighedsarbejdet - for slet ikke at tale om at tage sig af familiens ældre medlemmer. Der måtte tæn­ kes i nye baner, og oprettelse og drift af plejehjem og ældreboliger blev fra 1970’erne organisationens vigtigste arbejdsområde. Krisen i velfærdsstaten har imidlertid atter skabt plads til det frivillige ar­ bejde, nu i form af opsøgende gadearbejde blandt unge, hjemmebesøg, pasning af døende og demente og væresteder for ældre og arbejdsløse. ’’Ingen skal gå sulten i seng” er et klassisk ju ­ bilæumsskrift, velskrevet med en flot billedside og en kronologisk beskrivelse af organisationens hi­ storie. Som sådan er det vellykket. Man fornemmer, at alle og alt er nævnt, ingen og intet glemt, måske lige bortset fra, at de kvindelige medarbejdere i se­ kretariat og fællesudvalg tildeles langt mindre bio­ grafisk spalteplads end de mandlige ledere. Uanset det tydeligt fremgår, at de til tider har trukket det tungeste læs. Denne trang til at nævne alt og alle skaber imid­ lertid problemer for en udenforstående læser. De store og spændende linier om eksempelvis forholdet mellem offentlig og privat bistand til mennesker i nød, om forholdet mellem frivillig og professionelt socialt arbejde har en tendens til at drukne. Givet det forhold, at omsorgen for samfundets ældste med­ borgere har spillet en helt central og gennemgående rolle i organisationens historie, kan det også undre, at forfatteren ikke i højere grad diskuterer, hvordan de skiftende initiativer har gået i spænd med det ændrede syn på ældre mennesker: fra passive mod­ tagere af hjælp i retning af selvstændige aktører i tilrettelæggelsen af livets sidste faser. Måske kunne en tematisk opbygning af bogen have bidraget til en styrkelse af diskussionen af de lange linier. Det fremgår imidlertid, at jubilæumsskriftet er en del af en Ph.D.afhandling. Måske indgår oven­ nævnte overvejelser i den sammenhæng. For der er ingen tvivl om, at fortællingen om Samvirkende Menighedsplejer er en oplagt prisme til at forstå det 20. århundredes socialpolitiske historie i kryds­ feltet mellem det private og det offentlige initiativ. Ning de Coninck-Smith

Liselotte M a lm ga rt: ’’In g en skal g å su lten i se n g .” S am v irk en d e m en igh ed sp le je r 1902- 2 0 0 2 , udgivet a f S am v irk en d e M e n ig h ed s­ p le je r 2 0 0 2 . 2 0 0 kr. I 2002 fyldte Samvirkende Menighedsplejer, et fæl­ lesudvalg og -sekretariat for omkring 170 lokale menighedsplejer i Danmark, 100 år. Jubilæet blev markeret med udgivelsen af en smuk og veltilrette­ lagt bog, skrevet af cand. theol. Liselotte Malmgart, under overskriften ’’Ingen skal gå sulten i seng”. Titlen fanger præcist det, som indtil 1960 stod centralt i organisationens arbejde, nemlig basal omsorg for børn, mødre, syge og gamle. Det skete i filantropisk kirkeligt regi med tæt forbindelse til bymissionen og dens opsøgende arbejde. Ind til socialreformen i 1933 var der god plads til kreativ filantropisk virksomhed, og Samvirkende Menighedsplejer var aktiv på mange fronter: fra etablering af børneplejestationer, over menigheds- sygepleje, rekreations- og sygehjem for ældre med­ borgere til den såkaldte kollegahjælp, hvor fagfæl­ ler hjalp hinanden på tværs af grænser i årene lige efter 1. Verdenskrig. Det økonomiske grundlag skabtes gennem indsamling, større og mindre do­ nationer af penge og naturalier - f.eks. gav konge­ huset under den spanske syge 24 flasker portvin, mens andre donerede villaer og sommerhuse - samt fra 1904 den årlige børnehjælpsdag. 1. Verdenskrig indebar et øget pres på social hjælp til storbyens fattigste - fra mad til brændsel - og det bidrog til at styrke organisationens plads som en vigtig koor­ dinator af den filantropiske hjælp og dens rolle som en uundværlig samarbejdspartner for Københavns kommune. Socialreformen af 1933 satte filantropien un­ der pres, der skulle findes nye samarbejdsformer. Velfærdsstatens fremvækst efter 2. verdenskrig resulterede i, at en række filantropiske institutio­ ner blev overtaget af kommunen, ligesom det blev

183