HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2004 h5

Anmeldelser

Ifølge grundlæggerne, der næsten alle havde en for­ tid i frimurerlogen, var stiftelsen egentlig en forny­ else af en gammel dansk orden, som gik under nav­ net ”De Tree Wiise af Østerland”, og hvis oprindelse taber sig i historien. Christian Larsen leder os både tematisk og kronologisk sikkert gennem Kjæde- Ordenens historie fra slutningen af 1700-tallet til i dag. Med udgangspunkt i ordenens eget arkiv er det lykkedes forfatteren, at give et ganske detalje­ ret billede af en orden, der har overlevet økonomi­ ske nedture, svigtende medlemstal og samfunds­ mæssige forandringer. Ordenen blev stiftet med udgangspunkt i det bedre borgerskab, og tog fra starten fat på en række godgørende opgaver, bl.a. på skoleområdet og blandt de fattige. Denne lid t spredte fægtning ophørte, da ordenen i 1811 med oprettelsen af Det kgl. Institut for Blinde besluttede, at koncentrere arbejdet om­ kring blindesagen. I løbet af 1800-tallet oprettede Kjæde-Ordenen tillige to institutioner mere, der i kombination med Instituttet gjorde det muligt, at tilbyde de blinde logi og arbejde. På Blindehjemmet i Klerkegade i København indrettedes en arbejds- og forsørgelsesanstalt, hvor beboerne ved håndens arbejde gjorde sig fortjent til ophold og underhold, og dermed forskånedes for det ordinære arbejds­ marked, hvor mulighederne selvsagt var små. Med oprettelsen af et asyl for blinde børn i 1861 slutte­ des ringen, og man var nu i stand til at tage sig af de blinde fra fødsel til død. Med velfærdsstatens fremvækst fik ordenens arbejde efterhånden konkurrence, og alle tre insti­ tutioner overgik i sidste ende til offentlig styring, den sidste dog først i 1962. Kjæde-Ordenens filan­ tropiske arbejde er på den måde også historien om et af de private initiativer, som gik forud for stats- liggørelsen af de sociale opgaver. Der er dog få af ordenens aktiviteter, som stadig består i dag: Kø­ benhavns Bespisningsanstalt af 1829 og Kjæde-Or- denens socialfilantropiske Fond. Ordenens overle­ velsesdygtighed skyldes, mener Christian Larsen, at medlemmerne både har repræsenteret et bredt udsnit af befolkningen, og tillige har inkluderet vigtige, indflydelsesrige personer som bl.a. bog­ handler Søren Gyldendal og skibsværftsdirektør C. C. Burgmeister. Blindesagen har tillige været et samlingspunkt, som har tiltrukke t medlemmer og givet ordenen identitet, både internt og overfor om­ verdenen. For folk med særlig interesse for Kjæde-Orde- nen og blindeforsorg er bogen en god og solid rede­ gørelse for de sidste 225 år. Især den omfattende arkivregistratur over de forskellige institutioner kan være til glæde for dem, der eventuelt skulle få lyst til at arbejde videre med emnet. Derudover fremstår bogen som en fortjent hyldest til en or­ den, som med et utræ tteligt arbejde har været

medvirkende til at lette tilværelsen for mange blinde mennesker. Når det er sagt, kunne jeg dog personligt have ønsket, at tilgangen til emnet havde været mere problematiserende og analyserende end tilfældet er. Som det lyder i indledningen er der ganske rigtigt tale om ”en samlet fremstilling af ordenen og dens filantropiske virke”, og forfatteren når på den måde i mål. Med fare for at kritisere bogen for hvad den ikke er, kunne man dog have ønsket et mere ambi­ tiøst sigte. Efter læsningen af bogen er jeg blevet klogere på de vigtigste begivenheder i Kjæde-Or­ denens historie, men er stadig nysgerrig efter at få besvaret, hvorfor folk valgte at blive medlemmer af ordenen. Hvilken rolle spillede den i samfundet som helhed? Hvad kan ordenens blindeforsorg fortælle om datidens opfattelse af blinde mennesker? Bogens største svaghed er måske, at den ikke tilbyder en perspektivering af ordenens arbejde. Der gøres næsten ingen forsøg på at se ordenen i en kontekst, eller at betragte dens udvikling i sam­ menhæng med det øvrige samfund. Bogens værdi ligger i det beskrivende og ikke i det analyserende, og skal derfor (som Christian Larsen faktisk opfor­ drer til i indledningen) ses som en smagsprøve på, hvad materialet rummer, og som et bidrag til yder­ ligere forskning. I modsætning til hvad der ofte er tilfældet i filmverdenen, er der derfor en god chance for, at ’’toeren” bliver bedre end ’’etteren”. Lars Vangen Christensen De nordiske lande har en hang til at føle sig bedre end alle andre. Vi er mindre korrupte, mere civili­ serede og har en langt højere moral end de små- snuskede central- og sydeuropæere. I Skandinavien hersker der orden, regelmæssighed og respekt for individets rettigheder. Sådan er vi vant til at se os selv, og vi drømmer næppe om, at de nordiske lande på visse områder faktisk hører til i det dår­ lige selskab af lande, der næsten dagligt krænker menneskerettighederne ved at isolationsfængsle lovovertrædere. Selvom de indsatte bevisligt bliver mere eller mindre sindssyge af langvarig isolations­ fængsling, og selvom alle andre lande er gået bort fra denne praksis, fortsætter man i Danmark troligt med at isolere de indsatte. Endda i månedsvis. Om isolationsfængslingens historie har histori­ keren Peter Scharff Smith skrevet en forrygende bog. Med udgangspunkt i 15- 1700-tallets fængsels­ praksis over Oplysningstidens opgør med de gamle 181 Peter S c h a r ff Sm ith : Moralske Hospitaler. Det m od ern e fængselsvæ sens g en n em b ru d 1 7 7 0 -1 8 7 0 , F o rum 2 0 0 3 , 451 s. 2 9 9 kr.