HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2004 h5

Anders Otte Stensager talet, hvor der i 1970 blev kørt fyld væk til Amager Fælled. Her opsamlede den ar­ kæologiinteresserede Carl Jørgensen, for­ uden to fladehuggede skiveøkser, også en pilespids af flint fra den mere end 12.000 år gamle Brommekultur. Eftersom der er tale om et løsfund kan det ikke med sikkerhed afgøres, om Brommespidsen stammer fra et større fundkompleks eller simpelthen er resultatet af en mislykket jagt på et tidspunkt, hvor den nuværende Fælledparken og Blegdamsvej bestod af en række mindre søer og åer. Alligevel kan vi med nogen forsigtighed forestille os, at en mindre gruppe jægere har drevet jagt på en flok rener, som har søgt ud til søerne på deres vandring. Her er de blevet overrasket af nogle jægere, der har forsøgt at nedlægge et af de flyg­ tende byttedyr, men uden held. Selvom de præcise fundforhold ikke kan fastlægges må vi konstatere, at der er tale omKøben­ havns ældste arkæologiske fund.20 I de senere år er der i forbindelse med de mange anlægsarbejder i byen også fremkommet enkelte forhistoriske gen­ stande. Således er der i Strandgade nr. 3A på Christianshavn fundet fire flint­ flækker, på Amagertorv nr. 33 er fun­ det to flintafslag og på Esplanaden ved Mærskrederiet blev der i 2003 fundet et par flintflækker.21Fundene er dog for få­ tallige og utilstrækkelige til at drage vi­ dere konklusioner, men understreger, at de gamle kystnære zoner af byen har væ­ ret besøgt og måske beboet for mere end 6.000 år siden. Endnu et par fund fortjener at blive omtalt, idet de vidner om jægernes impo­ nerende håndværk og tilvirkningsevner. Det ene fund er desværre uden nøjagtige fundoplysninger, men er en konisk enpo- let flækkeblok, der måler ca. 7,5 x 4,0 cm. Fra blokken er afhugget tynde lange flæk­ ker til brug for fremstillingen af eksem­ pelvis mikrolitter (pilespidser), tværpile

eller mindre skærende redskaber. Blok­ ken kan ikke dateres nærmere, idet typen er almindeligt forekommende både i Mag- lemose- og Kongemosetid (ca. 9.000-5.400 f. Kr.). Det andet fund er gjort ved Kalvebod Fælled og er en smukt sleben økse eller såkaldt trindøkse, fremstillet af grønsten. En stenart som ikke forekommer natur­ ligt på denne side af Øresund, men som vidner om kontakter til andre jægere på den anden side af sundet. Typemæssigt kan øksen henføres til Ertebølletiden.2 Afslutning De første spor af menneskelig aktivitet indenfor det nuværende område af Kø­ benhavn kan med sikkerhed føres mere end 12.000 år tilbage til den såkaldte Brommekultur, men det er først med Kon- gemosekulturen, at der kan påvises egen­ tlige bosættelser eller pladser for tilvirk­ ning af redskaber i de kystnære egne, som bl.a. Frihavnen og Nytorv, hvor jægerne har slået sig ned i kortere eller længere perioder. Fundene fra bl.a. Hollænderdy­ bet og Prøvestenen (fundkatalog nr. 15- 16, se desuden også nr. 20) vidner om, at der har færdedes mennesker fra den mel­ lemliggende periode, den såkaldte Magle- mosekultur, på områder som i dag ligger under den nuværende havoverflade, men som dengang var landfast med Sverige grundet landhævningen efter isens tilba­ getrækning. I den sidste del af Jægerstenalderen og især i Ertebølletid ses en gradvis for­ øgelse af antallet af pladser og redskaber. Dette betyder ikke nødvendigvis, at der skete en stigning i befolkningstallet, men kan meget vel afspejle den manglende un­ dersøgelsesaktivitet af især de ældste for­ historiske anlæg. Dertil kommer, at disse tidlige anlægsspor oftest ligger lige under

164