HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2004 h5

E t ’’L ille C h ristia n sbo rg” p å N ørrebro

treværelsers og 15 toværelsers) samt fem butikker (tre toværelsers, to treværelsers) med butiksvinduer og butiksdøre i stue­ etagen.9

var imidlertid i udlandet, da Schioldanns Stiftelse blev opført). Imidlertid er der intet oplyst om, hvem der har det kunstneriske ansvar for fronti- spicen, og da Anders Bundgaard ved byg­ ningens opførelse var meget aktuel med Gefionspringvandet, ville det være besyn­ derligt, om ikke hans evt. andel i relieffet var blevet omtalt. Varmeanlæg Bygningernes varmeanlæg, der blev leve­ ret af Reek’s Opvarmnings-Compagni var et kapitel for sig,11 og den oprindelige in­ stallation afspejler sig stadig i gårdinte­ riøret og kan i øvrigt iagttages tydeligt fra den nordlige del af Hørsholmsgade. Varmt- vandssystemet løb fra hovedbygningen via en rørledning i luften over til bygningen ud til Kronborggade, og herfra gik der en returledning ca. 9,5 m underjorden tilbage til hovedbygningen. Rørledningen er isat en nydelig jernkonstruktion, som der vist kun er få eksempler tilbage af i det køben­ havnske bybillede. Haveanlægget Der blev ved opførelsen også tænkt på de rekreative behov, som beboerne måtte have. Der blev derfor gjort meget ud af gårdanlægget, der deltes op i en egent­ lig gårddel, der var i arealets spidse del, samt en havedel, der var afskærmet fra gårddelen med et plankeværk. Til haven indkøbtes bl.a. georginer, mange roser, fuchsiaer, hele 100 bøgeplanter, en pyra­ midepoppel samt efeu. Det var gartner V. Fabricius-Hansen, der stod for indret­ ningen af gårdhaven, som foruden bedene med blomster og buske også fik bænke.12 Gårdhaven er stadig et attraktivt gode for beboerne.

Den store frontispice Mod Hørsholmsgade krones midtpartiet af en stor frontispice. En kjortelklædt kvinde sidder med spredte ben og spre­ der en kappe, der også dækker hendes ho­ ved om to kjortelklædte kvindeskikkelser, der hviler sig op ad deres beskytterindes knæ. Gruppen flankeres på hver side af en halvnøgen mand, til højre med skæg, begge iklædt en kappe eller kjortel, der dækker deres underkroppe. I baggrunden egeblade. Relieffet må tolkes som Caritas (næ- stekærligheden), der beskytter husets be­ boere. Det var det velrenommerede sten­ huggerfirma Hans og Jørgen Larsen, der udførte bygningens stenhuggerarbejde, og de har således også udført det mægtige re­ lief.10 Ejendommeligt nok er det ikke op­ lyst, hvem der har komponeret og model­ leret arbejdet. Uagtet at stenhuggerne også var dyg­ tige til at modellere, så er arbejdet kunst­ nerisk på et så højt niveau og i et for tiden så moderne udtryk, at man må formode, at her er tale om en uddannet billedhugger. Desuden havde mange stenhuggerfirmaer uddannede billedhuggere til at modellere firmaets egentlige skulpturarbejder til f.eks. gravmæler. Der var mange billedhuggere i Emil Jørgensens omgangskreds. Som konduk­ tør for Martin Nyrop på Københavns Råd­ hus har han f.eks. været i kontakt med An­ ders Bundgaard, der udførte figurerne til Københavns Rådhus’ udsmykning, og hvis mest berømte værk er Gefionspringvandet. Stilistisk kunne man også pege på Ste­ phan Sinding eller Viggo Jarl (sidstnævnte

1 4 9