HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2004 h5

Sofie Christine F rib ert

kol 24. januar 1731 fremgår det, at lavet på Magistratens foranledning var blevet bedt om at udfærdige en liste over dem, der havde modtaget sådanne privilegier. Oldermanden benyttede lejligheden til dis­ kret at nævne ni personer, der uberettiget tog næringen fra lavet, heriblandt en ”øl- skjænker”!25 Bartskærerlavet og fuskerne Artiklerne fra 1684 blev uforandret kon­ firmeret i 1702 og 1731.1 forbindelse med 1731-konfirmationen havde bartskærer­ lavet dog anmodet om nogle ændringer, men anmodningen blev overhørt.26 La­ vet fremhævede f.eks., at fuskere i sti­ gende grad gjorde indhug i deres næring, og bartskærerne besluttede at berede sig til kamp. Den 27. januar 1731 holdt lavet møde for at diskutere, hvordan man skul­ le gribe sagen an. Man forfattede en memorial, som blev indgivet til Magistraten 30. januar 1731.27 Heri fortalte man hvem, der gjorde indpas i deres næring, men bartskærerne forsøg­ te også selv at gøre noget ved sagen. På det første ’’vorlage” 27. marts 1730 får vi at vide, at bartskæreren Herman Bau- mann har ’’jagtet” fuskere.28 Det samme hører vi om året efter, da det er Hr. Chri­ stian, der har været på ’’jagt”,29 og jagten på fuskere blev gentaget flere gange i de følgende år. Selvom der i 1731 ikke blev indført yderligere skærpelser af reglerne vedr. fuskere, var kongen opmærksom på pro­ blemet, og der blev udstedt adskillige en­ keltstående forbud mod deres aktiviteter. F.eks. blev der udstedt en forordning 10. marts 1725, der forbød feltskærerne at udøve kirurgi og ordinere medicin i det civile samfund.30 Derudover blev det ved en forordning 4. november 1735 om ”dem som gøre Bartskæreramtet i Kjøbenhavn

for deres profession. Men i stedet har me­ dicinerne muligvis foretaget en nøgtern overvejelse og har foretrukket at over­ lade den indviklede kirurgi til de bedre uddannede bartskærere.20 I erklæringen advarede kommissionen dog såvel bart­ skærere som badere om ikke at ’’overgå deres grænser... [ved at behandle patien­ ter] ...indvortes”. 21 Pestmestre Bartskærerne arbejdede ikke kun for kongen i forbindelse med søkrig; de blev f.eks. også brugt som pestmestre ved pe­ studbruddene, og ved pestudbruddet i 1711 udpegede kongen en del bartskæ­ rere til overordnede pestmestre. I årene før 1711, mens pesten hærgede i andre dele af Europa, blev der ved Københavns Universitet holdt forelæsninger om pe­ sten og pestlignende sygdomme flere gan­ ge dagligt. De medicinstuderende samt bartskærerlavets mestre og svende blev indkaldt til forelæsningerne for at styrke deres viden på dette felt og for at forbere­ de dem på pestens mulige komme. Da så pesten endelig kom, forlod et stort antal medicinere imidlertid byen og efterlod sig kun forskrifter for behandling af pesten. Tilbage blev bartskærerne, og det er van­ skeligt at forestille sig, at de har kastet sig ivrigt ud i opgaven. Der findes da også eksempler på, at nogle af dem skulle tru­ es med bøder for at skride til handling.221 sidste ende havde de dog forpligtet sig til at være pestmestre, og der var derfor in­ gen vej udenom.23 Bartskærerlavets tjenester for kon­ gen endte dog ikke her. Når der ikke var sygdomsepidemier eller søkrig, var lavet kongen behjælpelig med at holde øje med enkeltpersoner, der af kongen havde mod­ taget privilegier, som tillod dem at udøve kirurgi.24 I en indførsel i lavets proto­

1 3 8