HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2004 h5

R o lf D ahl

årenes løb udlærte han seks læredrenge, mens otte andre løb fra ham før deres læretid var omme.30 I 1715 købte bagermester Petersen naboejendommen på Købmagergade.31 I hans ejertid foregik der omfattende byggearbejder, og da han sommeren 1728 solgte bagergården til Aage Busch, bestod den af ikke mindre end 23 fag bindingsværk til gaderne og 20 mod gården.32 Aage Busch var født i 1699 i Landskrona som søn af bagermester Hans Busch, hos hvem han havde stået i lære. 22 år gammel giftede han sig med den nyligt afdøde bager­ mester Peder Nielsen Timmermands enke Bodel i Vestergade, og da han samtidig tog borgerskab, var det nødvendigt at lægge tre år til sin alder. Men heller ikke Aage Busch fikden fornøjelse af sin erhvervelse, somhan havde håbet, idet den halve by sombekendt nedbrændte i oktober 1728. Branden efterlod ikke sten på sten tilba­ ge af bager Busch’ ejendom. Også gården i Vestergade, som han tidligere havde solgt, var nedbrændt til grunden, og de priorite­ ter, han havde indestående i den, var til liden nytte, da brandforsikring på den tid var et så godt som ukendt begreb. Tag over hovedet i den følgende vinter fik han med sin anden kone Didericha Dysseldorph, to børn, to karle og to piger hos bager Niels Larsen i Pilestræde. Det lykkedes monsieur Busch at over­ tale sin kreditor Christian Jørgen Pe­ tersen til at eftergive 1000 rigsdaler af prioritetsgælden og at bekoste opførelsen af ”et skikkelig baghus til hans nærings fortsættelse”, og i 1730 byggede han et sidehus og et baghus i to etager på hen­ holdsvis otte og fem fag. To år senere var det ligeledes to etager høje forhus med sine ni fag med kvist over de tre til Køb­ magergade og otte fag med to kviste hver over to fag til det nyanlagte Kultorv kom­ met under tag. Mod gade og torv viste bygningerne sig i grundmur, resten var af

Fig. 4. Det senere 'Wienerbageri, som det tog sig ud i 1838, da det endnu ”kun” var bagergård (III. i ’’Bagergaarden ved Kultorvet”fra 1923).

bindingsværk. I bageriet arbejdede i de følgende år to svende og to drenge. Blandt de mange svende, der i tidens løb stod deres mester­ år her, var Thiel van Howen, der i 1750 be-

122