HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2004 h5

U lrich G reens physiske D iscu rser

til landets økonomiske indtjening, og han opfordrede derfor til, at andre fulgte Greens eksempel. Om Green skrev Baden bl.a., at han var “den dydigste, lærdeste, anseeligste og lykkeligste Patriot”, og man bør hæfte sig ved, at han på ingen måde såede tvivl om Greens evner og viden om de nye vi­ denskaber. Baden kendte det forholds­ vis lille intellektuelle miljø i København godt. Derfor kan der næppe være tvivl om, at han ville have nævnt det, hvis Green havde været kendt for at være indbildsk og flyvsk. Men det kan selvføl­ gelig tænkes, at Badens begejstring mere skyldtes projektet selv end personen Ul­ rich Green.24 Inspirationen fra Sorø Akademi Green betragtede Ludvig Holberg som et af sine forbilleder, og Holberg havde, i øv­ rigt ligesom Green, hævdet, at det ikke nødvendigvis var stor lærdom, men sna­ rere gode formidlingsevner, det kom an på, når der skulle formidles til de brede lag.25 For Holberg var en undervisers vig­ tigste kvalifikation at besidde ’’Skiønsom- hed” (bedømmelsesevne) og ’’Moderation” (mildhed/beherskethed).26 Det betød, at underviseren først og fremmest skulle være i stand til at be­ dømme elevernes niveau. På den måde kunne undervisningen tilpasses et hold af elever med forskellige forudsætninger. Desuden skulle undervisningen finde sted i en venlig atmosfære, således at eleverne blev motiveret til at studere. Holberg var desuden en stor tilhænger af eksperimen­ ter, der kunne demonstrere, hvad de for­ skellige videnskaber kunne bruges til.27 Det er altså forholdsvis klart, at Green hentede inspiration hos Holberg, men han var også tydeligt inspireret af den under­ visningsform, man praktiserede på Sorø

Akademi, hvor Green selv havde været elev i sin ungdom På Sorø Akademi,28hvor Green befandt sig 1750-53, gjorde man brug af en under­ visningsmetode, der i nogle forhold kan sammenlignes med Greens egen. Oplys­ ningerne om Sorø Akademis undervis­ ning er få, da stort set alle papirer derfra gik til grunde ved den store brand.29Fun­ datsen fra 1747, hvor Sorø Akademi blev genoprettet, fortæller imidlertid om, hvil­ ke intentioner man havde med skolen, og hvilke undervisningsformer man ønskede at benytte sig af for at oplære de kom­ mende embedsmænd.30 Heraf fremgår det bl.a., at undervis­ ningen skulle tilpasses den enkelte elev, således at alle kunne profitere af den. Det skulle foregå ved spørgsmål og sam­ tale, så underviseren kunne forsikre sig om, at eleverne var kommet til den rette forståelse.31Man ville desuden være sik­ ker på, at eleverne fik forevist ’’Videnska­ bernes rette Brug og Nytte”. For at opnå de ønskede resultater, holdt man ugent­ lige spørgetimer, som foregik i et åbent auditorium. Disse timer blev overværet af ”Ober=Hofmesteren”der sørgede for, at ti­ merne ikke blev misbrugt eller forsømt. Det var desuden almindelig praksis at afholde private og offentlige forelæsnin­ ger på dansk. Der var ikke tale om decide­ rede forelæsninger, som afsluttedes med disputatser, men derimod en månedlig overhøring af det gennemgåede stof, hvor de studerende opfordredes til at komme med tvivl og indvendinger.32 Det var me­ ningen, at underviser og elev skulle indgå i en dialog med udgangspunkt i det gen­ nemgåede materiale, således at eleven kunne opnå en større grad af forståelse. Ulrich Green modtog uden tvivl undervis­ ning af denne type på Sorø Akademi.33 Den af de danske professorer på Sorø, der tillagde pædagogiske spørgsmål størst betydning, var uden tvivl J. S. Sneedorff.

1 0 9