HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2004 h5

Christian Nicolaisen

af både teoretisk og praktisk art, som ved­ rørte håndværkernes respektive erhverv. Han oplevede desuden, at der kom mange nye idéer ud af disse sammenkomster, og det var det aspekt, han ønskede at kopiere. Det var Greens mål med undervisningen at få tilhørerne til at tænke selv. De skulle opnå den fornødne indsigt til med tiden selv at udvikle deres håndværk og ud fra en større teoretisk indsigt nå til nye og nyttige opfindelser. I Greens klare hensigtserklæ­ ring: ”at de Ulærde ved en almindelig Ind­ sigt kan bringes til selv at giøre Forsøg paa et og andet”, lå der desuden en kritik af den uddannelsesmæssige strategi i Danmark- Norge. Han opfordrede bl.a. til, at man begyndte at betragte landets undersåtter som ’’fornuftige Creature” snarere end ma­ skiner. Det var trods alt undersåtterne, der skulle lægge sig efter det nye og sætte det i værk. Ogdet var derfor også dem, der burde indse, at de som indbyggere i landet skulle yde en nyttig og gavnlig indsats. Green var udmærket klar over, at han ikke stod alene med dette synspunkt, og han fremhævede selv Holberg som en forgænger med samme betragtningsmåde. For at Green kunne oplyse borgerne om nyttige og væsentlige ting, var det nødven­ digt at de følte sig frie og tilskyndede til at deltage på lige fod med andre. Uden frihed kunne fornuften ikke sejre. Om det skriver han bl.a.: ’’Regler er gode; men ere de for knap tagne, gaaer det de Fornuftige, som Herren, der staaer i en Egn (Eng) i et kort Reb, han æder op om sig, og siden døer af Hunger”. Ulrich Greens undervisningsmetode var en fri dialogform. Tilhørerne skulle ikke blot fodres med fakta, men også reflekte­ re over det hørte og bruge deres praktiske indsigt til at tage aktiv del i en diskussion. I sin afskedstale for de ’’Physiske Discur­ ser” klargjorde han målet: ”...at tænke frit og tale frit, uden prejudice til nogen, er mit Elemente”.10

der ofrede alt for videnskabernes frem­ vækst.6 Der var bare for få af dem, og det betød, at underviserne i de nye videnska­ ber ikke havde tid og mulighed for at op­ lyse andre end deres nærmeste. Green var også tilfreds med, at der udkom så mange økonomiske skrifter, som det var tilfældet, men var samtidig i tvivl om, hvorvidt de blev læst, og om læserne overhovedet fatte­ de, hvad der stod i dem. Derfor mente han, at den mundtlige undervisning i de nye vi­ denskaber skulle løftes og støttes. Hvis det ikke skete, så kunne viden og kundskaber ikke blomstre. Greens undervisningsmetode byggede på en grundlæggende idé om, at forhol­ det mellem underviser og elev skulle være lige.7Derfor forsøgte han at stille sig på lige fod med tilhøreren ved at kalde sig selv for ulærd. Det var vigtigt for Green at poin­ tere, at det ikke var de ’’Sprenglærde”, der skulle stå i spidsen for den brede oplysning, men derimod folk, der kunne bevæge sig på tilhørernes niveau. Det mente han selv at kunne gøre ubesværet, da han i sin 27 år lange studeretid kun havde taget fire eksa­ mener. Denne selviscenesættende udtalelse var et forsøg på at understrege, at måden man vælger at formidle stoffet på, har stor betydning for resultatet af undervisningen. En holdning man i øvrigt også kunne finde hos Holberg.8 I Greens første notits i Adresseavisen om de ’’Physiske Discurser” skrev han, at han havde hentet inspiration til sit undervis­ ningsprojekt fra et ophold i England, ’’hvor Mængden legger sig allene efter den nød­ vendige og nyttige Kundskab, og anvender samme i Handel, Manufakturer, o.s.v....”9 I England erfarede Green, at man bredt gjorde brug af nyttige videnskaber somma­ tematik, fysik og kemi. Der mødte han en fri og indsigtsfuld diskussion, når der blev holdt offentlige forelæsninger. Håndvær­ kerne brugte en del af deres frie aftenstun­ der på at høre på foredrag og diskussioner

1 0 4