HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2004 h5

C hristian N icolaisen

forhold, at man efter Green valgte at an­ sætte en tysker i hans sted! Kendetegnen­ de er det også, at man har valgt at betrag­ te ham som en lysende ener, og ikke som et barn af sin tid. Skal man forstå Green og hans tanker, er man imidlertid nødt til at placere ham i en historisk kontekst. Man kan vel ikke påstå, at hans ideer var unikke eller progressive uden at vide, i hvilken social og kulturel sammenhæng de blev til? Greens Undervisningsmetode De ’’Physiske Discurser” gik ud på at give håndværkere en teoretisk indsigt i deres daglige arbejde. Desværre er der ikke no­ gen præcise efterretninger om, hvordan Green underviste og hvad han konkret underviste i. Ud fra hans egne formålser­ klæringer at dømme, tyder det på at han har undervist i, hvad vi i dag vil kalde matematik, fysik og kemi. Han forsøgte at omsætte den teoretiske viden, som han havde tilegnet sig på Sorø Akademi, så den kunne bruges i håndværkernes prak­ sis. Undervisningen har bl.a. haft fokus på, hvordan man lavede præcise opmålin­ ger, og hvordan man kunne bruge natu­ rens organiske materialer. De nye videnskaber skulle bidrage til at professionalisere fremstillingen af maskinel og materialer, og dermed gøre de færdige produkter mere fuldkomne. Green nævner selv, hvordan man med lidt kemisk snilde kan fremstille gød­ ning på en billigere måde, men giver desværre ikke i sine bøger konkrete ek­ sempler på, hvordan teorien kan omsæt­ tes til praksis. Han ønskede at demonstrere eksperi­ menter for sine tilhørere og man får det indtryk, at idéerne til hvordan de enkelte håndværk skulle forbedres, ikke kun skul­ le komme fra ham selv. Tværtimod ønske-

videnskaber. Det er nærliggende at fore­ stille sig, at Ulrich Green havde fået sin interesse for videnskabernes nytte fra ud­ landet. Vi ved imidlertid kun, at han stu­ derede i England i en periode, og at han ejede en række udenlandske bøger. Det er derfor ikke umuligt, at Ulrich Green også var inspireret af udenlandske tanker og tendenser, men det var ikke nødvendigt for ham at rejse udenlands for at finde in­ spiration. En glemt igangsætter Kun få forskere har beskæftiget sig med Ulrich Green og hans undervisningspro­ jekt, og han er almindeligvis blevet be­ tragtet som noget af en unik skikkelse, der var forud for sin tid.3 I en artikel fra 1891 sammenligner litteraturhisto­ rikeren Ida Falbe-Hansen eksempelvis Ulrich Green med Ludvig Holberg og N. F. S. Grundtvig, og hun giver indtryk af, at Green stod helt alene med sine tanker og ideer. Han var som skræddersyet til Grundtvigs tid med dens begejstring for det levende ord og ”en rent menneskelig Oplysning” for de jævne lag.4 Ulrich Green er af eftertiden blevet be­ tragtet som en forgænger for noget mo­ derne, og man har ligefrem hævdet, at hans ideer ikke var et resultat af den tid, han levede i. Til trods herfor har Ida Fal­ be-Hansen dog været inde på, at man fra officiel side ønskede at fortsætte Greens projekt, da man siden ansatte Johann Gottfried Erichsen til at tage over, hvor Green slap. Erichsen blev sendt til Eng­ land med et kongeligt stipendium, men kom aldrig i gang med selve undervis­ ningen.5 Det er kendetegnende for den tidligere beskæftigelse med Ulrich Green, at man ikke så meget har beskæftiget sig med hans undervisningsprojekt, som med det

102