HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2003 h5
Birgitte Vedel-Larsen
og hen over sommeren, at udsen delserne fandt sted. Med begyndelse i marts toppede det i april og holdt sig fast henover sommermånederne for at falde i september og oktober. Det vil altså sige, at arbejdsbehovet var størst i sommerhalvåret frem for om vinteren, og der er et tydeligt sæ sonbestemt mønster, som delvist hænger sammen med det hånd værksarbejde, de sendes ud i. Det er også tydeligt, at kvinder lettere end mænd kan få arbejde om vinteren. Formentlig fordi de påtager sig tyen deopgaver, hvor mændene hyres til håndværk og som arbejdsmænd. Foruden at være sæsonbestemt, var det hovedsageligt korte ansættelser. Næsten alle de personer, der sendtes i arbejde, var tilbage på Ladegaarden indenfor et år, de fleste indenfor 4 måneder og langt de fleste indenfor en måned fra de forlod anstalten. Der er flere forskellige forklaringsmulig heder på de korte ansættelser. Lade- gaardens indsatte kan have været en let tilgængelig arbejdskraft, der kun ne trækkes på i flaskehalssituationer, hvor arbejdskraft i en kort periode var en mangelvare. Dette hænger og så sammen med, at ansættelserne er sæsonbaserede. Ved at hyre dem for en periode ad gangen behøvede ar bejdsgiveren ikke at forpligte sig til en lang ansættelse med økonomiske forpligtelser om vinteren. En anden faktor er den sociale deklassering, der var forbundet med et ophold på La degaarden. »Enhver Kjøbenhavner kjender kun alt for godt, Ladegaar den og dens Beboere, der i Alminde lighed betragtes som veritable Pari aer, hvis urene Berørelse man efter bedste Evne søger at unddrage sig«.5 Med en sådan karakteristik er det ik ke mærkeligt, hvis byens håndvær
hos kammagere ikke mindre end 16 gange, men han var også på Lade- gaarden i 22 år. Det var hovedsageligt som arbejds- mænd, Ladegaardens mænd dimitte redes. Men 25 a f de 64 mænd, der sendes i arbejde, var udlærte i de håndværk, de blev ansat i. Det var hovedsageligt indenfor erhvervsgrene, som også hyrede ufaglærte fra Lade- gaarden Det var især de københavnske mu rere, der hyrede fattige, idet de 84 mænd i alt 85 gange blev sendt i mu rerarbejde, men mange fik også ar bejde på Holmen - 54 gange har mænd været sendt hertil. Færre gange har Ladegaardens mænd været sendt ud til høkere, skomagere eller på fa brik. Derudover sendtes de ud i mange forskellige erhverv, f.eks. som blik kenslagere, brændevinsbrændere og vandkikkere.4 Også kvinderne blev sendt i arbej de, men det er ikke så enkelt at be stemme deres arbejdsområder, da de res erhvervserfaring for en stor del udgør almindeligt fruentimmerarbej de. Der er dog 6, der er oplyst ansat på vaskeri, 5 er hyret til fabriksar bejde, og 2 er sendt i tjeneste. Det har ikke betydning for de senere an sættelser, at flere af kvinderne er tid ligere prostituerede, idet 10 a f de 12 løsagtige kvinder har været i arbej de. De mennesker, der hyrer arbejds kraft fra Ladegaarden, kommer fra al le samfundslag. Der er dog en stor overvægt blandt folk, der »ejer noget«. Dvs. mestre, fabriksejere, værtshus holdere o.lign. Derudover er der også svende, arbejdsmænd og husmænd blandt arbejdsgiverne. Selv om personer fik arbejde hele året, var det i særdeleshed i foråret
8 0
Made with FlippingBook