HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2003 h5
Birgitte Vedel-Larsen
bejde. Vi ved ikke meget om, hvilke arbejdsopgaver, de skulle varetage, men 2 kvinder skulle arbejde i vaske riet på Almindelig Hospital, og en en kelt blev gangpige her, og den ene af de 2, der sendtes til Frelsers arbejds- hus, skulle også arbejde i vaskeriet. 5 kvinder fra Ladegaarden blev ind lagt på Københavns fødselsstiftelse. 2 kvinder kom her endda 2 gange. En a f de kvinder, der blev indlagt på fød selsstiftelsen, er Sophie Frederikke Egmuth, der kom på Ladegaarden i maj 1839. Hun var da 16 år gammel. Som næringsvej var anført, at hun havde lært almindeligt fruentimmer- arbejde. I 1844 var der et notat om, at politiet skulle underrettes, før hun dimitteredes (udskrives fra anstal ten), da hun søgte at ernære sig ved prostitution. Den 19. september 1844 fødte hun datteren Thora Emilie på Fødselsstiftelsen i København, og Tho ra Emilie kom med hende tilbage på Ladegaarden. I juni 1846 blev der gi vet besked om, at hun atter var gra vid, og den 2.9.1846 fødte hun endnu en datter, Caroline Amalie. Straks ef ter nedkomsten sendtes hun til Fød selsstiftelsen, hvor hun var i 27 da ge. Caroline Amalies far var en tidli gere Ladegaardsindsat, som var di mitteret. Han var siden blevet dømt og afsonede straf, uden at det oply ses, hvori forseelsen bestod. Den 2. oktober 1847 sendtes Caroline Ama lie på landet, som plejebarn under fat tigvæsenet. Hun har da kun været 13 måneder gammel. Flere a f Ladegaardens indsatte hav de børn. De børn, der var gamle nok, klarede sig selv, men var de yngre, blev de enten forsørget a f deres far, eller a f andre slægtninge. En anden mulighed var, at fattigvæsenet send te børnene i pleje - helst på landet
fordi man mente, det var godt for bør nenes moral. Blev børnene født, mens moderen var på Ladegaarden, kom de gerne med her. At der ikke var ud bredt tradition for at holde forældre og børn samlet, viser sagen om en kemanden Peter Andreas Christen sen. Han blev sat ind på Ladegaar den den 4.7.1844. Han havde en søn, som han ikke kunne forsørge, og som derfor også kom under fattigvæsenet. Men drengen, som var 972 år gam mel, kom ikke med faren til Lade gaarden. I stedet indlagdes han i Holmens arbejdshus. Der var dog en bemærkning på faderens afhøringsark om, at han ikke måtte dimitteres, før der var blevet truffet en beslutning med hensyn til sønnen. Faderen di mitteredes den 2. oktober 1844 med direktionens tilladelse, mens der ing en bemærkning er om, hvad der blev a f sønnen. Ladegaarden havde også et vist samarbejde med Set. Hans Hospital på Bidstrupgård ved Roskilde, idet nogle a f Ladegaardslemmerne a f og til blev sendt til hospitalet for at ar bejde. Der er dog også personer, der sendes til Set. Hans Hospital som pa tienter. Heriblandt isenkræmmer svenden Adam Frederik Bøgvad3. Han var født i 1776 i et skovfogedhus på Bregentved gods i Sorø amt. Indtil han var 14 år gammel, boede han hos forældrene. I 1790 kom han til Kø benhavn, hvor han lærte handel og havde sin egen butik i 22 år. Dernæst begyndte han et omflakkende liv. Han rejste fra sted til sted og var et år på en gård på Skjoldenæsholms gods, et år på en anden gård og et år som skolelærer i Holbæk amt. Dernæst var han et år hos sin far i Slagelse. I 1816 blev han indlagt som sindssvag på Helsingør Hospital og blev her i 9 år
78
Made with FlippingBook