HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2003 h5
”De fo rv ild ed e, usædelige og i højeste Grad fordæ rvede M enn esk er”
til klokken 12, hvor der var IV 2 ti mes pause for arbejderne i første af deling, mens arbejderne i anden af deling kun havde 1 times pause. Ef ter pausen arbejdedes til klokken 8 om aftenen med V 2 times pause. I pau serne fik de indsatte mad, de skulle selv sørge for at rense deres skåle, og de skulle holde sig selv og deres tøj i pæn og ren stand. Anstalten bestod a f en række værk steder. I første omgang blev der sat set på uldmanufaktur. Herudover hav de Ladegaarden værksteder for far veri, linnedmanufaktur, rebslageri, ly sestøberi, håndværk ligesom anstal tens jorder blev dyrket. I 1857 over tog Ladegaarden byens gadefejning, og den såkaldte ’pjaltehær’ blev et fast indslag i bybilledet. At blive indskrevet på Ladegaarden var ikke ensbetydende med, at resten af livet skulle tilbringes her. Fattig væsenet lagde stor vægt på, at de en kelte fattige skulle oplæres i forskel lige former for arbejde. Både så de kunne arbejde på forsorgens anstal ter, men også så de igen kunne kla re sig i samfundet uden at behøve fat tighjælp. Derfor forlod de indsatte of te Ladegaarden i perioder for at ar bejde andetsteds. Derudover havde anstaltens beboere en fast ugentlig fridag, hvor de havde tilladelse til at forlade ejendommen, hvis de altså ik ke var blevet fradømt denne ret pga. tidligere begåede forseelser. I øvrigt var der mange, der forlod Ladegaar den uretmæssigt, dvs. uden at have fået tilladelse a f inspektøren. Vendte han eller hun senere tilbage, kunne de regne med afstraffelse i større el ler mindre grad. En anden årsag til at forlade La degaarden kunne være, at den fatti ge overflyttedes til en a f Københavns
Fattigvæsens øvrige anstalter. I alt 470 gange har de 130 personer væ ret på andre anstalter end Lade gaarden. De anstalter, de hyppigst be søger, er Almindelig Hospital og Frel sers arbejdshus på Christianshavn. Ladegaarden havde selv en sygestue, men ved alvorligere sygdomme eller sygdomme af længere varighed blev patienten sendt til Almindelig Hospi tal. Heller ikke her slap man dog for arbejdet, idet hospitalet havde ind rettet arbejdsstuer, hvor patienter, der havde kræfter til det, skulle arbejde. Var man ikke frisk nok til arbejds værelserne, kunne arbejdet foregå på sygestuen. Mange Ladegaardsindsatte blev sendt til Frelsers arbejdshus, hvor de skulle på kur. Her var der i 1834 ind rettet 2 sygestuer for 50 personer. Den lidelse, der skulle kureres, var fnat. Vi ved dog ikke med sikkerhed om alle, der blev indlagt, skulle kureres for fnat. I beskrivelsen står ofte, at de er blevet indlagt på Frelsers ar bejdshus, men det betyder ikke nød vendigvis, at de er blevet indlagt i den forstand, vi i dag forstår ordet. De fattige, som kom til Ladegaarden eller en af fattigvæsenets øvrige an stalter, blev også indlagt. Dvs. at or det mere har betydning af at være indskrevet på anstalten. Men da 208 a f de 470 indlæggelser på andre an stalter end Ladegaarden var i Frelsers arbejdshus, er det dog mest sandsyn ligt, at de var her for kur, og fnat må have været et stort problem for fat tigvæsenet. Der er også en vis arbejdskraftud veksling mellem de forskellige an stalter. 2 kvinder blev sendt til Frelsers arbejdshus for at arbejde her, mens 8 - 3 mænd og 5 kvinder - send tes til Almindelig Hospital for at ar 77
Made with FlippingBook