HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2003 h5
Birgitte Vedel-Larsen
ge. Han var nu 12 år gammel. Da han kom ud a f fængslet, boede han igen hos moderen, indtil han som 13-årig stjal for tredje gang og den 19. april 1830 blev idømt 8 måneders forbe dringshusarbejde. Da han kom ud, lader det til, at han har prøvet at rette sig. I hvert fald var han 3 måneder i militæret som tambour, men den 29. juli 1831 blev han igen dømt for tyveri og var nu 18 måneder i forbedringshuset. Mens han var i forbedringshuset, blev han endnu en gang idømt ris. Han havde beholdt noget mad, han skulle have bragt til en anden fange. Da han kom ud, gik der ikke lang tid, før han atter begik tyveri, og igen den 14. no vember 1833 blev idømt forbedrings hus, denne gang i 2 år. Før han blev dømt, var han bla. nogle måneder på Ladegaarden og i Frelser Sogns ar- bejdshus. Efter løsladelse fra forbed ringshuset blev han straffet for løs gængeri, men denne gang kun med fængsel på vand og brød i 5 dage. Men han kunne ikke holde sin sti ren, og i 1836 begik han indbrud og blev igen sendt til forbedringshusarbejde, denne gang i 4 år. Tilsyneladende har han haft et hidsigt gemyt, for i maj 1837, han var nu 20 år gammel, tru ede han en a f opsynsvagterne på li vet. Dette slap han ikke billigt fra, så de næste 6 år og 7 måneder tilbrag te han i tårnene i Citadellet i Frede rikshavn (Kastellet). I begyndelsen af 1844 kom han ud og blev nu sendt til Ladegaarden, hvor han var i ca. 3 måned, inden han blev sendt hjem til Ugerløse, hvor han var født. Tilsyne ladende har han været straffet så mange gange, at han ikke har været indbygger i København i en så lang periode, at han kunne kendes for sorgsberettiget her.
Det er således en skønsom blanding a f tidligere kriminelle, prostituerede samt helt »almindelige mennesker«, som ikke kunne klare sig, der fandt deres vej til Ladegaarden, hvor de nu skulle få en hverdag til at fungere si de om side på den trange plads og på de fælles sovesale. Livet på Ladegaarden Ladegaarden var inddelt i 3 afde linger. Første afdeling var for de dyg tigste og hårdest arbejdende fattige, der tjente så meget ved deres arbej de, at de ikke lå fattigvæsenet til byr de. Alle nyindskrevne kom i anden af deling, indtil deres arbejdsevner var vurderet, og det blev besluttet, om han eller hun skulle blive i anden af deling eller rykkes op i første afde ling. At være indskrevet i første af deling var forbundet med visse goder, f.eks. bedre forplejning og længere ar- bejdspauser. Arbejderne i første og an den afdeling boede og arbejdede dog side om side. Endelig var der en tred je afdeling: tvangsarbejdsanstalten. Indsatte som havde forbrudt sig mod reglementerne, kunne blive straffet her. Livet på anstalten fulgte et fastlagt skema. En dag på Ladegaarden star tede kl. 5 om morgenen om somme ren og kl. 6 om vinteren. Når de ind satte var stået op, skulle de rense sig selv og deres klæder, og sengene skul le redes. Når arbejdstiden begyndte, en time efter de var stået op, ringe- des med en klokke, og et kvarter ef ter klokken havde lydt, skulle arbej det være påbegyndt. Efter 2 timers arbejde var der 72 times pause, hvorefter der arbejdedes
76
Made with FlippingBook