HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2003 h5
Maria Fletting & Signe Trolle Gronemann
Ø fs /S ' c s JelfParticipanternes gorfillttïÎttÆJUW£>fler©ptiHg* SSanbå Compagnie b e l t blet) i/->v?%0Xi üïfgniltg revideret oq qvitetttf'M filbbflf' Intereflènt for fournie 2 fat jfolbtq til SlWt font tillige m thS~ 9 îMr. Snbftub for DetteSlaryaf (wet Portion cfier Refolution Fig. 2. Geheimeråd Rabe, participant nr. 22 i Øster Springvandskompagni, betalte 16. marts 1759 11 Rdlr. og 2 Sk. til kompagniet. Beløbet dækkede hans gæld fra 1758 og indskuddet for det begyndte år (Københavns Bymuseum) gelse. For at komme ud af denne si tuation identificerede man en række opgaver, der skulle løses: Der skulle indkræves penge. Det store beløb, Magistraten havde ude at svømme, skulle inddrives. Det var desuden nødvendigt at opbygge et sy stem, så situationen ikke gentog sig. Der skulle udformes regler. Områ det var fuldstændig uden lovgivning, kun præget af tilfældige påbud om betaling, men hvor ingen tog ansvar for, om pengene kom ind. Det var der for nødvendigt at opstille et regelsæt for, hvordan man som privatperson kunne få indlagt vand, samt hvilke rettigheder og pligter man havde. Først når dette var gjort, kunne di rektionen opfylde sin rolle som dom mer i alle tvister vedr. vandet. Søer og grøfter udenfor byen, de så kaldte udenværker, skulle oprenses og vedligeholdes, idet de var i en mise rabel stand. Man måtte sætte denne vedligeholdelse i system med fastsat te inspektioner og regelmæssigt op syn. Samtidig skulle det klarlægges, hvem der havde ansvar og rettighe der til hvilke udenværker, samt hvem, der skulle betale for hvad. I oplægget til direktionens arbejde blev det anbefalet, at Stadens Pum pevand kom ud af Magistratens hæn der. Det skulle ske ved at oprette i alt 4 private kompagnier af byens kommunale hovedrender. Tillige med 36
Made with FlippingBook