HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2003 h5
Hvervede soldater i Kastellet
manderet arbejde: Transport og be vogtning af slaver og arrestanter; de sertørjagt og ispostering; transport af rekrutter fra Generalhvervekommis- sionen i Rendsborg; deltagelse i krigs retter og spidsrodskommandoer mod kammeraterne; følge og æresvagt ved kammeraters begravelse; marinein- fanteri (soldateske) på flådens skibe o.s.v. Soldaterne kunne også blive kommanderet på kronarbejde. Dette omfattede anlæggelse og ved ligeholdelse af de kongelige slotte og haver, af fæstningsanlæg, af veje, ka naler, havne og diger. I slutningen af 1700-tallet blev soldaterne også sat til at bekæmpe sandflugt og opret holde karantænezoner under kvægsy gen. Under kronarbejde modtog sol daterne ganske vist tillæg, men deres løn lå stadig under de civile arbejde res. Som sådan repræsenterede de hvervede soldater en billig arbejds kraft, og det blev udnyttet. Blandt de hvervede var det i lange perioder kun omkring halvdelen, der var tjenstgørende. Resten var per mitterede, som det man kaldte frifolk. De permitterede fik ingen løn fra re gimentet, og de måtte selv skaffe lo gi. De skulle dog stå til rådighed for regimentet, og som de tjenstgørende skulle de deltage i den årlige ekser- certid. Så længe regimentet vidste hvor de befandt sig, kunne de frit ta ge arbejde hos borgerne og herved tje ne mere end de tjenstgørende. Hvis de var faglærte håndværkere endog betydeligt mere. Permittering uden løn var et fast element i den hvervede hær. Regi
menternes budgetter var faktisk lagt an på, at en stor del af styrken var frifolk. For soldaterne selv var det af gørende, at de i perioder blev permit teret, da de næsten ikke kunne leve af deres løn fra regimentet. Denne be stod dels af et kontant beløb, dels af rugbrød. Ekstra indtjening kunne man dels skaffe sig som permitterede fri- mænd, dels ved småjobs mellem vag terne. Mangen en soldat huggede så ledes brænde for sin kvartervært for en skål suppe eller lignende. I Kastellet fandtes ingen private kvarterværter, der mod lidt betaling kunne servere mad. I stedet fandtes et varierende antal marketenderier, hvor soldaterne kunne købe varm middagsmad. Dette kostede omtrent det samme som den daglige kontant løn. Brødforplejningen skulle dække de øvrige måltider. Alt forbrug ud over dette mest nødtørftige måtte soldaten dække ved ekstraarbejde. Noter 1. For en grundig gennemgang af hverv ningen i 1700-tallet henvises til Kar sten Skjold Petersen: Geworbne krigs karle. Hvervede so lda ter i Danm ark 1774-1803, Kbh. 2002. 2. Herluf Krabbe: Kastellet gennem 300 år, Kbh. 1964. 3. For en oversigt over hvilke enheder, der lå i Kastellet, henvises til den utrykte fortegnelse Danske m ilitære enheders garnisonering, som er opstillet i for kontoret til Rigsarkivets læsesal.
31
Made with FlippingBook