HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2003 h5
Karsten Skjold Petersen
Fig. 3. Opisning a f voldgraven om Kastellet. For at forhindre desertion, forsøgte man at holde voldgravene omkring fæstningen åhne. A lt andet lige ville isfri grave også gøre det vanskeligt for svenskerne at overrumple garnisonen (Tegning a f Christian Wiirgler Hansen 2000).
Rendsborg fik snart sine borgerkvar- terer, men Kastellet var for lille til at rumme bymæssig bebyggelse. I 1771 stod Sølvgadens Kaserne færdig i Kø benhavn. Herefter gik der 15 år, inden den næste kaserne var klar, denne gang for Livgarden til Fods. Endelig, i 1803, var hele københavns garnison indkvarteret i kaserner. I provinsen var der dog lang vej endnu. I Kastellet betegnede ordet barak en belægningsstue, og de lange kaser nebygninger benævnes da også under tiden stokbarakker. Belægningsstuer ne var centreret omkring en fælles trappeopgang og skorsten. Når man trådte ind ad en af dørene i de 6 stok ke stod man i en lille forstue med en stejl trappe. Til hver side lå en stue på ca. 3,75 m. i kvadrat. I stuen nær mest døren fandtes et åbent ildsted, hvor soldaterne kunne tilberede varm
mad. Brænde udleveredes i begræn set omfang. I stuen befandt sig 2 tre mandssenge, 2 bænke og et bord. Sengene var forsynet med en halm madras, hertil kom en over- og en underdyne samt hovedpuder med fjer fyld. En gang om måneden blev der lagt rene lagener på. Knager og hyl der til opbevaring af udrustning kom først til o. 1789. Indtil da hang ting ene blot på søm. 1. sal var indrettet som stuen. Lof tet havde ligeledes rum til begge si der, men ingen ildsteder. Oprindelig var loftværelserne ikke tænkt som be lægningsstuer. Denne funktion fik de imidlertid, og for at forbedre forhol dene lidt, blev der ca. 1749-53 opsat kvistvinduer. Disse var ikke særligt holdbare, og i stedet anlagde man 1767-72 de karakteristiske mansard tage på alle stokkene .2
28
Made with FlippingBook