HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2003 h5

Hvervede soldater i Kastellet Karsten Skjold Petersen

Kastellet er i dag et fredeligt åndehul midt i den pulserende storby. Det er stadig militært område, men der er langt fra den lille daglige vagtafløsning til det store militære skuespil, som udfoldede sig her i de hvervede soldaters tid. Fra Kastellet stod færdigt i 1664, og indtil Englandskrigene i begyndelsen af 1800-tallet, bestod garnisonen i den femtakkede fæstning af hvervede soldater, hvoraf en stor del var tyske. Karsten Skjold Petersen, f. 1967. Ph.d., museumsinspektør og senior­ forsker ved Tøjhusmuseet. Har bla. skrevet bogen »Gevorbne Krigskar­ le. Hvervede soldater i Danmark 1774-1803« (2002) og »Den danske hærs hvervning a f soldater i slutningen a f 1700-tallet« i tidsskriftet Fortid og Nutid bd. 3 (2001).

Fra Kastellets opførelse og indtil Eng­ landskrigene bestod dets garnison af hvervede soldater. Dette gjaldt ikke blot Kastellet, men også landets øv­ rige fæstninger og garnisonsbyer. De hvervede soldater udgjorde den faste tjenstgørende styrke, mens de vær­ nepligtige landsoldater kun indkald­ tes til 3-4 ugers samlet eksercits om året. De hvervede soldater var hæ­ rens rygrad. De skulle sikre hoved­ staden og riget mod overrumpling, og det var dem, borgerne så til daglig. København var en fæstning omgi­ vet af volde og grave. Skulle bypor­ tene passeres, var det de hvervede der stod vagt og kontrollerede de rejsen­ de. Med et fåtalligt politi varetog de ligeledes allehånde former for or­ denshåndhævelse. Endelig havde den hvervede hær en vigtig men upåag­ tet funktion: Den skulle sikre ene­ vælden mod politisk og social uro. I så henseende spillede Kastellet en vig­

tig rolle. Som en sluttet fæstning, hvis volde og grave også vendte mod by­ en, var den i påkommende tilfælde et sidste tilflugtssted for kongefamilien. Når den stående hær bestod af hver­ vede soldater i stedet for værneplig­ tige undersåtter, skyldtes det dels øn­ sket om et højt beredskab, dels hen­ synet til det store landbrug. Gods­ ejerne modsatte sig bestemt udskriv­ ning, da man frygtede, det ville dræ­ ne landbruget for arbejdskraft. I takt med den voksende nationale selvforståelse i den sidste fjerdedel af 1700-tallet, steg kravet om den hver­ vede hærs afvikling. Den stærke for­ svarsvilje efter Slaget på Reden ac­ centuerede kravet, og da folketæl­ lingen samme år viste, at der fand­ tes et stort uudnyttet udskrivnings­ potentiale, gennemførtes værnepligts­ ordningen 1802, der fastslog, at hverv­ ningen helt skulle indstilles. Ved 1803-hærplanen blev der trukket lidt 25