HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2003 h5
En sluttet kreds
Personer og foreninger De første til at skille sig ud og etab lere egen faglig forening var mate matikerne, der i 1873 oprettede Ma tematisk Forening.13På det tidspunkt eksisterede der allerede et dansk sproget matematisk tidsskrift, » Mathe- matisk Tidsskrift«, der var begyndt at udkomme i 1859. Hvis man ser på foreningens oprettelsestidspunkt i europæisk perspektiv, så var Dan mark godt med. Den første nationale matematiske forening blev etableret i England i 1865, den finske forening 3 år senere, den franske året før den danske, mens bla. en tysk og norsk matematisk forening blev oprettet se nere, det » Svenska matematikersam fundet« endog så sent som 1950.14For eningen kunne kort tid efter opret telsen mønstre godt 60 medlemmer, hvor de ganske få professionelle ma tematikere udgjorde kernen. Det var universitetsfolkene T. N. Thiele (pro fessor i astronomi), H. G. Zeuthen og Julius Petersen (begge senere profes sorer i matematik), der udgjorde for eningens første bestyrelse, og det var ofte Zeuthen og Petersen, der var fore dragsholdere. Foreningens menige medlemmer var imidlertid primært amatører i ordets bedste forstand: Un dervisere, privatansatte og andre med interesse for matematiske emner, tid ligere og igangværende studerende ved Det mathematisk-naturvidenska- belige Fakultet, men altså personer, der ikke levede af deres matematiske kunnen. Foreningens omdrejningspunkt var, som i alle de andre foreninger af ty pen, regelmæssige møder, hvor der blev foredraget over et matematisk emne, og hvor der var mulighed for socialt samvær. I det første årti af 197
indgik i Ai klassen, som bestod af per soner, der havde erhvervet sig ret til at være i det højere borgerskab i kraft af deres åndsevner, som enten var do kumenterede gennem deres kunstne riske frembringelser eller gennem de res militære eller civile uddannelse. At åndsevner også kunne bruges til at opbygge en formue gav derimod ik ke automatisk adgang til »det fine sel skab«. Der var ved Det naturvidenskabe lige Fakultet på Københavns Univer sitet i år 1900 11 professorer. Ved Polyteknisk Læreanstalt, Landbohøj skolen, Farmaceutisk Læreanstalt var der yderligere 7 professorer i de natur videnskabelige fag og i matematik,12 og endelig kunne de private Land økonomisk Forsøgslaboratorium og Carlsberg Laboratorium bidrage med 3 titulære professorer til at fuldende gruppen af naturvidenskabelige/ma tematiske professorer i Danmark på det tidspunkt - i alt 21 mænd. Ikke noget stort antal, men man skal hus ke, at det samlede antal professorer ved universitetet heller ikke var stort. Det kan da også betvivles, at disse 21 personer har haft nogen indflydelse som gruppe på ret meget - end sige, at de har opfattet sig selv som en gruppe. De har dog uden tvivl kendt hinanden af mere end navn. Antallet voksede markant i de næs te 10 år - allerede i 1907 talte grup pen omkring 32 mænd, og der kom flere professorater til i 1910’erne. Den samme udvikling ses, når man kigger på medlemstallene i »Matematisk For ening«, »Kemisk Forening«, ».Astrono misk Selskab«, »Dansk Geologisk For ening« og hvad de ellers hed. Lad os se lidt nærmere på et par af disse foreninger og deres medlemmer.
Made with FlippingBook