HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2003 h5
Ida Rosenstand Lou
Fig. 8. D øden, d er sp iller p å violin. Teg n ing fr a k o le r a e p id e m ien i P a ris 1832 (M ed icin sk-H istorisk Museum ).
af befolkning, kommer til udtryk i Molbechs brev til sin søn den 30. ju li 1853: »En Virkning af dens [kole raens] tiltagende Udbredelse og Dø delighed, som for Kiøbenhavn kunde blive af den værste Følge, er den vox- ende Frygt for at komme til Byen fra Landet og til Søes fra Provindserne hvorved Indbyggerne tilsidst kunne udsættes for Mangel og Dyrtid, som gierne var i Stand til, ikke allene at give Sygdommen ny Næring, men frembringe Uroligheder og Uorden blandt den lidende Mængde«.78 Både lægfolk, præster og læger kritiserede 126
myndighederne for passivitet i be kæmpelsen af epidemien, selvom en kelte dog fremhævede, at Sundheds kommissionen havde foretaget mange foranstaltninger, som imidlertid ikke havde formået at stoppe epidemien.79
Sygdom og behandling i København i 1853
Hvad kan der på baggrund af det fore gående udledes om lægers og lægfolks opfattelser af sygdommen kolera og dens behandling i København i 1853?
Made with FlippingBook