HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2001 h5

Byplaner og kulturelle modeller

iører, landinspektører og havearkitekter, har referencer til forskellige byplanbevægelser lige fra »Städtebau« til »City Beautiful« via »Garden-City« og »Art urbain«. Uden at gå ned i en komparativ analyse af projekterne er det dog muligt at nævne nog­ le aspekter i den bevaringsmæssige side af arbejdet. Carl Strinz' forslag blev valgt af dommerkomitéen i kraft af tegningens høje kvalitet. Denne landmåler fra Bonn, hvor en af de første skoler i Europa inden for land­ måling blev grundlagt i 1870'erne, udarbej­ dede sine planer med udgangspunkt i sin erfaring både som landmåler og topograf, hvor han anvendte matrikelkortets tekniske nøjagtighed, som danner beregningsgrund­ laget for grundbeskatningen.431 en artikel i tidsskriftet Der Städtebau fra 1905, fremstil­ ler Strinz en teknik inden for omparcellering, som gør det muligt at undgå den fordyrende ekspropriering. Landmålerens tekniske eks­ pertise gør det muligt at finde et tilfredsstil­ lende kompromis mellem hensynet til eksi­ sterende parceller og nødvendigheden af den omformning, der skal til i forbindelse med byplanlægningen. Strinz er enig med Camillo Sitte i at lægge vægt på at bevare eksisterende ejendoms­ grænser. Dog synes Strinz, at de forbehold, Sitte har over for omlægningen, er overdrev­ ne. For Strinz indebærer omparcellering ikke nødvendigvis geometriske eller skematiske planer, som Sitte frygter, da teknikken gerne skulle gøre det muligt at forene sammen­ satheden i morfologier og i eksisterende afsætninger samtidig med, at de påkrævede ændringer finder sted.4 I Strinz' prisbelønnede projekt ser man først og fremmest en stor beherskelse af tek­ nikken indenfor udarbejdelse af planer samt en elegance i systemet om at skabe kerner af 73

NYE BYUDVIDELSER OG BEVARINGSBESTRÆBEL­ SER I BYPLANLÆGNINGEN

Konkurrencen om Københavns udvidelse giver lejlighed til at betragte ikke alene det, der sker i professionen inden for byplanlæg­ ning, som er under udvikling i denne perio­ de, men også det meget gennemførte udtryk, som karakteriserer én af de byplanbevægel­ ser, der efter 1. Verdenskrig mister fodfæste efter at have efterladt sig sine spor flere ste­ der i Europa. Der er tre vigtige punkter at skelne mellem i forbindelse med de problemstillinger, der er i den tids byplanlægning: En søgen efter en ny social og funktionel balance i byen, modernisering af byen, hvilket anses som en magtfaktor i det internationale hierarki og endelig en søgen efter et kompromis mellem den oprindelige »gamle« by og de bebyggel­ ser, der er i vækst.42Disse punkter bliver der taget højde for i forskellig grad, alt afhængig af forholdene, når »byplanlæggerne« udar­ bejder deres projekter. Konkurrencen indskriver sig i en ekstrem frugtbar periode inden 1. verdenskrig, hvor en stræben efter at finde en byform, der kan forene tradition og modernitet, indtager en fremtrædende plads. Denne stræben retter sig i vid udstrækning mod det at bevare. Det handler om at medregne den eksisterende topografi, eksisterende parceller og vejnet, eksisterende grønne områder, landskaber og bebyggelser. I konkurrencen, hvor vægten er lagt på nye udvidelser af byen, gælder det ved denne bevaringsopfattelse om at se, hvordan disse udvidelser kan kædes sam­ men med eksisterende bymasser. Hovedparten af projekterne lægger derfor stor vægt på, hvo rdan gam le og nye om rå­ der kan sidestilles og blandes med hinanden. Konkurrencens deltagere, arkitekter, ingen ­