HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2001 h5

Byplanhistorisk perspektiv på Københavns udvidelse i 1901/1902

en betydeligt større del af arealet end etage­ huskvartererne. I de lokale hovedstrøg er der ofte butikker i stueetagen. Mange af disse gader er forholdsvis tæt bebyggede med sto­ re bymæssige kvaliteter. Det købstadslignen­ de miljø i hovedgaderne og rolige havebolig- kvarterer bagved, har skabt særlige kvalite­ ter i de indlemmede distrikter. Der er ofte værdifulde byarkitektoniske mønstre, f. eks. i Brønshøj og Husum. Også i relationen til landskabet, til områdernes højdedrag og til søer, moser har områderne store kvaliteter. Selvom mange af bykvarterene fra 1900 til 1940 i de indlemmede distrikter er forstyrret Amsterdam Planning Department: Amsterdam Planning and Development. Amsterdam 1983. Amsterdam Planning Department: A City in Prog­ ress. Physical Planning in Amsterdam. Amster­ dam 1994. Benevolo, Leonardo: Die Geschichte der Stadt. 1993. Senatsverwaltung für Stadtentwicklung und Umweltschutz: Berlin, räumliche Entwicklung in der Region Berlin - Planungsgrundlagen. Berlin 1990. Berning, Maria m. fl.: Berliner Wohnquartiere. Ein Führer durch 40 Siedlungen. Dieter Reimer Ver­ lag, Berlin 1990. Bjur, Hans: Stadsplanering kring 1900, med exem- pel från Göteborg och Albert Lilienbergs verk- samhet. Doktorsdisputats, Chalmers Tekniska Högskola, Göteborg 1984. Blomeyer, Gerald R. m. fl.: Bestandaufnahme. Arbeitsunterlage für das Symposium Zentrum Berlin, veranstaltet vom Magistrat von Berlin, Oktober 1990. Bobek, Hans & Lichtenberger, Elisabeth: Wien. Bauliche Gestalt und Entwicklung seit der Mitte LITTERATUR

af gennemkørende biltrafik, må områderne som helhed betragtes som af høj byplanplan- kvalitet - tildels højdepunkter indenfor dansk bybygning. Boligkvarterer som Viger­ slev haveforstad, Grøndalsvænge, Bakkehu­ sene, Vibevænget, Bispebjerg, Bellahøj, Gen­ foreningspladsen og Emdrupvænge hører stadig til regionens bedste bymiljøer. Carl Strinz, men også Aage Bjerre, Egil Fischer og Olaf Forchhammers intentioner om et leven­ de og omvekslende bymiljø med tilpasning til topografi og historisk struktur, med smuk­ ke grønne arealer og med bymæssige lokale centre, er i høj grad blevet virkeliggjort. des 19. Jahrhunderts. Verlag Böhlaus Nachf., Graz-Köln, 1966. Book, Tommy: Balkanstaden - i ständig förvand- ling. Stadsbyggnadsmässigt och etniskt. Acta Wexionensia Nr 1, Växjö 1996. Dunér, Katarina & Hall, Thomas (red): Den svens- ka staden. Planering och gestaltning - fran medel- tid tili industrialism. Sveriges Radios förlag, 1997. Eriksson, Eva: Den moderna stadens födelse. Svensk arkitektur 1890 - 1920. Ordfront, 1990. Fog, Hans & Westerlind, Ann-Mari: Göteborg. Stadskärna - región - framväxt - framtid. Bygg- forskningsrádet T13:1979. Gsteu, Johgann Georg m. Fl. (red): Architektur in Wien. Wien 1984. Guía urbanistico e arquitectónico de Lisboa. 1990erne. Hall, Thomas: Planung europäischer Hauptstäd­ te. Zur Entwicklung des Städtebaues im 19. Jh. Stockholm 1986. Hall, Thomas: Urban Planning in Sweden. I Hall, Thomas (red.): Planning and Urban Growth in the Nordic Countries. Spon, London 1991. Harms, Hans & Schubert, Dirk: Wohnen in Ham-

57