HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2001 h5

Bypkonkurrencen i København 1908-09

kunne senere udvides med Lossepladser«) som han formulerede det i den beskrivelse, der fulgte med projektet.6Villakvartererne var anbragt i havebylignende områder sam­ let om pladser ved de gamle landsbyer, omtrent sådan som arkitekten Charles Schou senere udformede Vigerslev Haveforstad. Inspirationen fra Camillo Sitte ses også tydeligt i vejnettet, hvor krumme hoved­ færdselsårer blandedes med små snoede gadeforløb i villakvartererne, som det i dag kan ses i kvarteret omkring Genforenings­ pladsen. Forchammer har dog påpeget, at et forslag fra 1903 til bebyggelsen af kvarteret mellem Bellahøj, Godthåbsvej, Frederiks- sundsvej og Grøndalen er præget af mange diagonalgader og stor detaljerigdom.7Rundt om byen foreslog Strinz en ydre ringbane til tog eller sporvogne, der senere skulle kom­ bineres med en firesporet vej. Havnen skulle ifølge planen udvides ved Sydhavnen, hvor der allerede eksisterede industri og gode infrastrukturelle forhold, og der skulle tilføjes to broer over havnen syd for Lange­ bro og fra Refshaleøen til Toldboden. Byen er hos Strinz omkranset af et grønt bælte fra Harrestrupåen over Damhussøen og Utterslev Mose helt til Ryvangen. Denne tanke deler han med mange af de andre kon­ kurrencedeltagere, og den er formentlig inspireret af nogle af de tidligste byplankon­ kurrencer f.eks. konkurrencen om Wiens Ringsstrasse i 1858 og Stiibbens forslag til udvidelsen af Köln i 1880. Allerede i 1860'- erne foreslog Ferdinand Meldahl en parkring omkring København i forbindelse med be­ byggelsen af de gamle voldarealer. Samlet set er Strinz' plan en kombination af nogle velgennemtænkte trafikale anlæg og tidstypisk eksempler på stor detaljerigdom, der viser inspirationen fra Camillo Sitte og tidens skønvirkestil. Men de mange detaljer i

planen og Strinz' forslag til bebyggelse af enkelte kvarterer er gået ud over visionerne om en fremtidig storby. Det omvendte gør sig gældende i afdelings­ ingeniør Aage Bjerres projekt, som fik kon­ kurrencens andenpræmie. Bjerre havde på dette tidspunkt været ansat i Stadsingen­ iørens kontor i en årrække, og man fornem­ mer et stort kendskab til de lokale problem­ stillinger. Bjerres plan tager i meget høj grad udgangspunkt i de eksisterende forhold. Han mente ikke, at det var realistisk muligt at gennemføre en ideel byplan.81 stedet for­ søgte han at rette op på nogle af de proble­ mer der prægede byen, og forhindre nye i at støde til. Bjerre ville med sin plan bevare områdets landlige karakter fordi »...Naturen tør regnes for at have en bedre Smag end fler­ tallet af Husejere«.9Han erkendte, at dette vil­ le gå ud over de mere storslåede arkitektoni­ ske virkninger, og der er ingen tvivl om, at Bjerres plan er mere kedelig end Carl Strintz' romantiske forslag. Men samtidig repræsen­ terer Bjerre en mere fremadskuende og funk­ tionsorienteret retning indenfor planlægnin­ gen. M.h.t. bebyggelsen foreslog han f.eks., at man anbragte den høje bebyggelse på bak­ kedragene og den det lavere byggeri i lav­ ningerne for at understrege landskabets karakter, fremfor at udjævne det, og for bed­ re at kunne føre røgen væk fra byen. Dette er siden gennemført ved de høje huse på Bella­ høj og i Høje Gladssaxe-byggeriet. Projektet bærer også præg af nye, kollektivitiske tan­ ker om 3-etagers rækkehuse med fælles bagstier (som senere ved Bakkehusene) og pavillonbyggeri med mindre huse lagt omkring et lukket torv. Dermed imødekom han ønsket om fornuftige arbejderboliger, dog uden at anvise om de skulle være eje eller leje. (Den socialdemokratiske gruppe i

27