HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2001 h5

KØBENHAVNS STADSARKIV 1 2000 Ved overgangen til et nyt århundrede skal på dette sted gives plads til et enkelt blik tilbage og en betragtning over, hvor vi står nu. Ved sidste århundredskifte stod Stadsarkivet for at skulle flytte fra kælderen under det gamle råd- og domhus på Nytorv til det nye rådhus, der var under opførelse. Da råd- og domhuset blev bygget små hundrede år tid­ ligere i begyndelsen af det 19. århundrede, var det staten der forestod bygningens opførelse (selvom det var kommunen, der betalte). Ved opførelsen af det nye rådhus var det en selvbevidst by i udvikling, der bygge­ de; en by der havde sprængt sine grænser og stod foran en stor udvidelse af sit areal. Da man byggede det gamle råd- og dom­ hus havde man glemt at afsætte plads til arkivet, så det blev puttet ind i et hjørne i kælderen. Her sad den flittige rådstuearki­ var, dr. Oluf Nielsen, og arbejdede med regi­ strering og publicering af kilder til byens historie og tog imod en udsøgt kreds af tidens forskere. Ved opførelsen af det nye rådhus kunne arkivet glæde sig over stor opmærksomhed fra den historisk bevidste arkitekt Martin Nyrop. Ikke alene havde han afsat, hvad han efter sigende mente var tilstrækkelig maga­ sinplads til de næste hundrede år; Stadsarki­ vet fik ganske vist aldrig rådighed over alle de tiltænkte arealer, men selv med disse ville pladsen ikke have strakt ud over tredive år; og det endda kun fordi nogle store forvaltnin­ ger ønskede at opbevare deres arkivalier selv. Nyrop havde også i sit rådhusprojekt udstyret Stadsarkivet med en stor, smuk læsesal i rådhusets mellembygning. Den daværende rådstuearkivar mente dog, at rummet ville blive for stort, og Nyrop ænd­ rede senere rummet til en museumssal; på

etagen over arkiv og museum placerede han Borgerrepræsentationens mødesal. Byens råd kom således symbolsk til at trone på byens historie. Museumssalen viste sig dog for lille, og i 1920'erne indrettedes den til bryllupssal. Af en eller anden måske forståelig, men egentlig ufornuftig grund, klæber der stadig et vist »kældersyndrom« til begrebet arkiv. Måske fordi arkiver beskæftiger sig med for­ tiden og dens bevaring og arbejder i et læn­ gere tidsperspektiv, end det er normalt. Men det glemmes, at denne indsats retter sig mod nutiden og fremtiden, og at det hører med til ethvert civiliseret samfund at bevare en erin­ dring om sin nærmere og fjernere fortid; og vel at mærke en erindring, som ikke er ren mytologi, men kan efterprøves kritisk af hver generation. Hertil er offentlige og private arkivalier et helt nødvendigt kildemateriale. »Kældersyndromet« er enbarriere i det dag­ lige arbejde. Både i den formidling, der fore­ går med begrænsede midler, i konkurrence med mere spektakulær og lettere fordøjelig kultur og underholdning, og også for at kom­ me i en hensigtsmæssig dialog med den for­ valtning, som er producenter af dagens kil­ demateriale. Udbredelsen af IT i forvaltnin­ gerne vil dog på en helt ny måde nødvendig­ gøre, at arkivhensyn fremover tænkes ind i systemernes tilrettelæggelse fra starten, hvis der skal bevares et kildemateriale for fremti­ den til brug for forskning og offentlighed. Det er et hovedmål for Stadsarkivet her ved århundredskiftet så vidt muligt at ryste »kældersyndromet« af sig. Og vi ser brugen af IT, såvel i det forvaltningsvendte arbejde som i formidlingsarbejdet, som et afgørende væsentligt redskab. Borgerrepræsentationen vedtog den 8. juli 183