HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2001 h5

Frederiksberg - Storbykommunen i Hovedstaden

stadskommunernes styrelse af 25.3.1933, jf. Lovtidende, 1933, s. 329. 11.1 kraft af de ældre og nyere villakvarterer og et stadig større antal beboelsesejen­ domme med store lejligheder havde Fre­ deriksberg i forhold til København et rela­ tivt større lag af overordnede embeds- mænd, fabrikanter, grosserere og selv­ stændige i liberale erhverv. Fra omkring 1. Verdenskrig var andelen af 3-4 værel­ ses lejligheder, der navlig tiltrak mellem­ funktionærer og mindre selvstændige i handel og håndværk, blevet stærkere repræsenteret på Frederiksberg, mens nybyggeriet i København i større skala havde bestået af 2-3 værelses lejligheder. 12. Holm, Axel og Kjeld Johansen: Køben­ havn 1840-1940, København 1941, s. 288- 289. 13. Indenrigsministeriet udpegede som for­ mand næstformanden i landsoverskatte­ rådet H.C. Henningsen og sekretær i ministeriet Povl Valeur. Frederiksberg Kommune beskikkede kommunaldirek­ tør N. Westergaard, direktør for den juri­ diske Forvaltning W. Harpøth, direktør for de kommunale værker O.V. Kjettinge og kontorchef i Skattedirektoratet Fritz Hansen. København beskikkede direk­ tørerne for skattevæsenet, lønnings- og pensionsvæsenet og vandforsyningen V. Buhi, V. Jespersen og Poul Sørensen samt stadsingeniør A. Bjerre. 14. Betænkning vedrørende København og Frederiksberg afgivet af den af Indenrigs­ ministeriet under 30. april 1930 nedsatte kommission, 1935, s. 9-12. 15. Samme s. 11-42 og 43-97. Emneordnede sager: »København-Frederiksberg Kom­ missionen«, pk. I-VIII, 1930-1935, Sekre­ tariatet/Den økonomiske Forvaltning [A 10; Frederiksberg Stadsarkiv].

16.1 overvejelserne blandt Indenrigsministe­ riets repræsentanter indgik også et fælles­ organ svarende til det, man bl.a. kendte fra London, Paris og Berlin, men det afvi­ stes, da et sådant organ ville føre til kom­ munal dobbeltadministration og i realite­ ten til en kommunesammenlægning, hvis udjævningen mellem de to bysamfund skulle være total. 17. Betænkning vedrørende København og Frederiksberg afgivet af den af Indenrigs­ ministeriet under 30. april 1930 nedsatte kommission, 1935, s. 98-129. 18. Rigsdagstidende, 1936-37, Folketingets forhandlinger, sp. 887 og Tillæg B , sp. 103. Udligningsordningen bevirkede, at kommunerne fik samme nettoudbytte af en række skatteindtægter. Frederiksbergs og Gentoftes udligningsbidrag var de første år stort set lige store, men allerede få år efter lå Gentoftes bidrag over Frede­ riksbergs. 19. De fem kommunale enheder skulle bestå af to nye storkommuner (Ballerup og Glo­ strup) samt de tre eksisterende nordlige forstadskommuner: Gentofte, Lyngby- Taarbæk og Søllerød. Betænkning afgivet af Hovedstadskommissionen, 1948, s. 59- 123. Emneordnede sager: »Hovedstads­ kommissionen«, pk. I-IV, 1939-1950, Sekretariatet/Den økonomiske Forvalt­ ning [A10; Frederiksberg Stadsarkiv]. 20. Betænkning afgivet af Hovedstadskom­ missionen, 1948, s. 317-320. Henning Bro, f. 1953, cand.mag., stadsarki­ var ved Frederiksberg Stadsarkiv. Bøger og artikler om grønlandsk og Frederiksbergs historie, velfærdsstaten, boligforhold og bolig- politik, industri- og byhistorie, arkiv­ forhold samt økonomisk og social historie. 181