HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2001 h5

FREDERIKSBERG - STORBYKOMMUNEN I HOVEDSTADEN

A f Henning Bro

De første planer om en udvidelse af Køben­ havns Kommune vedrørte ikke de områder, der indlemmedes i 1901. Lige siden Frede­ riksberg blev en selvstændig kommune i midten af det 19. århundrede og helt frem til 1930'erne, blev spørgsmålet om Frederiks- bergs indlemmelse i København taget op med jævne mellemrum. Nærværende artikel redegør for de anslag, der i perioden har været rettet mod Frederiksbergs kommunale selvstændighed, og kaster i forbindelse her­ med lys over administrative, politiske og økonomiske faktorer, der må anses for at have været afgørende for at Frederiksberg kunne fastholde sin position som en selv­ stændig kommunal enhed. Op igennem den første halvdel af det 19. århundrede var Frederiksberg fortsat et landbrugssamfund. Ude på bymarken lå gårdene og landstederne, og selv om byen Frederiksberg langs Allégade, Bredegade og Smallegade i forholdt til oplandets øvrige landsbyer havde fået en ganske anselig størrelse, var landbruget, ud over gæstgiveri og lidt håndværk og handel, stadig hoveder­ hvervet. Også i administrativ henseende var Frede­ FREDERIKSBERG SOM SELVSTÆNDIG KOMMUNE

riksberg et landdistrikt. Siden 1747 udgjorde Frederiksberg hovedsognet i et pastorat, der omfattede annekssognet Hvidovre, og i 1802 og 1808 var bestyrelsen af fattig- og skole­ væsenet blevet udlagt til lokale kommissio­ ner, der ligeledes virkede inden for pastora­ tets grænser. Byens gårdmænd havde desu­ den fra midten af 1700-tallet en grundejer­ repræsentation bestående af fire personer, der frem til 1841 varetog »kommunale« opgaver som udbedring af veje, grøftegrav­ ning m.m. Med landkommunalanordning- ens indførelse af det lokale demokrati i ene­ vældens sidste år indrettedes kommunesty­ ret fra 1842 på samme måde som i landets ørige landkommuner med et fælles sognefor- standerskab for Frederiksberg og Hvidovre. Ophævelsen af den såkaldte demarkati­ onslinje i 1852 frigav byggeriet mellem linjen Jagtvej-Falkoner Allé-Allégade og Søerne. Sammen med den tiltagende indvandring til Hovedstaden og den begyndende industria­ lisering gav det stødet til de første bebyggel­ ser på indre Nørre- ogVesterbro. Men også på Frederiksberg kom der gang i byudviklingen. På Rådmand Biilows grund mellemGammel Kongevej og Ladegårdsåen lagdes grunden til et efterhånden omfattende villakvarter, og ved Gammel Kongevejs nordside ned mod Vodroffsvej opstod fra midten af 50'erne fabriksanlæg og det såkaldte Schønbergs- 161